Skive er kåret til Danmarks 6. Bedste Studieby 2020

Foto: VIA University College
Uddannelse:

Tusindvis af unge er lige nu i gang med at træffe valg af uddannelse, og dermed også af deres kommende studieby. Men hvad er det egentlig, unge søger i en studieby? En ny undersøgelse viser, at billige boliger, følelsen af tryghed og gode sports- og fritidsmuligheder er blandt de vigtigste parametre, når det kommer til unges valg af kommende studieby. Skive scorer højt på alle tre parametre og sikrer sig en 6. plads over Danmarks bedste studiebyer 2020.

Skive er én af Danmarks tryggeste studiebyer
Studentum.dk’s undersøgelse viser, at næsten en tredjedel af unge vægter tryghed højt, når det kommer til valget af kommende studieby. I 2019 havde Skive 31% færre forbrydelser inden for indbrud, cykeltyverier, seksual- og voldsforbrydelser sammenlignet med andre danske studiebyer. Det betyder, at unge studerende i Skive har god grund til at føle sig sikre, når de bevæger sig rundt i byen, og det er med til at sikre Skive en 6. plads i undersøgelsen af Danmarks bedste studiebyer 2020.

Udover at være én af Danmarks tryggeste studiebyer, er Skive også én af de billigste, når det kommer til huslejen. Den gennemsnitlige husleje i Skive ligger på 68 kr. pr. kvm., hvilket betyder, at de studerende kan bo både billigt og centralt på et SU-budget. En anden faktor, der gør Skive til én af Danmarks bedste studiebyer, er, at der er boliggaranti for alle studerende. Det betyder, at unge tilflyttere ikke skal bekymre sig om at stå uden tag over hovedet ved studiestart.

Se, hvordan Skive klarede sig i undersøgelsen

Nyt overblik til unge over Danmarks studiebyer
Det er en afgørende og svær beslutning for mange unge at skulle træffe valget af deres kommende studie og dermed også studieby. Der er mange forhold, der skal tages stilling til - lige fra adgangskrav og bolig til jobsikkerhed og netværk i byen.
Studentum.dk arbejder dagligt med at hjælpe unge med at finde den rette uddannelse. Derfor har de lavet undersøgelsen Årets Studieby 2020, der giver unge et overblik over de danske studiebyer, og hvad de hver især kan tilbyde de studerende.

“Formålet med Årets Studieby 2020 er at hjælpe de unge videre i deres uddannelsesrejse og i valget af kommende studieby. Der er langt flere muligheder i dag end tidligere, men unge er til gengæld også blevet langt skarpere på, hvad de leder efter. Derfor er der også brug for et overblik, hvor unge kan blive klogere på, hvilke studiebyer der matcher netop deres behov. Det er dét, vi har forsøgt at skabe med Årets Studieby 2020”, fortæller Jesper Petersen, direktør på studentum.dk.

Her er Danmarks 10 bedste studiebyer 2020
Forud for kåringen har studentum.dk adspurgt unge over hele landet, når det kommer til valget af kommende studieby. Det har resulteret i otte parametre, som studiebyerne er blevet bedømt ud fra: Gode karrieremuligheder, høj faglighed, følelsen af tryghed, billige boliger, studiejobs, byens omdømme, sports- og fritidsaktiviteter og byliv. Her er listen over Danmarks top 10 bedste studiebyer 2020.

  1. København
  2. Aarhus
  3. Aalborg
  4. Herning
  5. Sønderborg
  6. Skive
  7. Viborg
  8. Silkeborg
  9. Kolding
  10. Roskilde

Om undersøgelsen
Her kan I se hele undersøgelsen, læse mere om de enkelte studiebyer eller få indblik i metoden bag undersøgelsen.

Kåring og by-portrætter: http://www.studentum.dk/aarets-studieby/
Metode og bedømmelseskriterier: https://www.studentum.dk//aarets-studieby/arrets-studieby-metode-18584

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk