Verden over markeres ”Kvindernes Internationale Kampdag” onsdag den 8. marts.
Det sker også på Skive Bibliotek hvor Kultur på Tværs, Venligboerne og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed er gået sammen om at højtideligholde dagen om eftermiddagen klokken (16.00 – 18.00) på 2. sal på biblioteket.
Arrangementet starter med fælles kaffebord og fællessang. Senere vil to søstre fra Afghanistan, Zahra og Fatma, samt 2 kvinder fra Somalia, Sofia og Naima, fortælle om kvinders forhold og betingelser i deres respektive oprindelseslande. Arrangementet afsluttes med fællesdans ved Marianne Sørensen, som vil instruere i nogle gamle danske folkedanse i forenklet form.