Demokratiets Dag kommer til Skive College og SOSU STV, Skive

Uddannelse:

Unge på landets erhvervsuddannelser er i fare for at blive koblet af demokratiet. De oplever større utryghed, manglende tillid til politikerne, og få af dem vil stemme hvis der var valg i morgen.

Derfor holder Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Fagbevægelsens Hovedorganisation og Skive College nu Demokratiets Dag. Dagen skal styrke elevernes politiske selvtillid og vække deres nysgerrighed på demokratiet.

”Alle unge har viden om og holdninger til samfundet, men desværre har en del unge en oplevelse af, at de ikke har noget at byde på i debatten. Igennem Demokratiets Dag har eleverne fået mulighed for at diskutere retningen for samfundet med udgangspunkt i deres egne interesser samt erfaringer og oplevet, at deres holdninger betyder noget.” siger Chris Preuss, formand for DUF.

Demokratiets Dag er et arrangement målrettet erhvervsskole- og FGUelever, der sætter fokus på politisk debat og på den demokratiske samtale. På dagen vil eleverne møde andre unge, som er politisk aktive, og de får mulighed for selv at diskutere og udvikle deres holdninger. Ideen er at bringe politik helt ind i klasselokalet for på den måde at mindske afstanden mellem politikere og de unge på erhvervsskolerne.

Konsekvenser for demokratiet
For mens den generelle valgdeltagelse for unge førstegangsvælgere stiger, halter de unge på erhvervsskolerne stadig efter. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Denne viser blandt andet at valgdeltagelsen blandt unge på erhvervsskolerne ved kommunalvalget i 2017 var 29% lavere end hos deres jævnaldrende på gymnasierne. Vi kender desværre endnu ikke tallene fra Folketings- og Europaparlamentsvalget endnu.

”Tallene viser, at der er brug for en ambitiøs indsats for at inkludere unge erhvervsskoleelever i demokratiet. Vi ved at valgdeltagelse er en vane, som grundlægges i ungdommen. Derfor er det enormt vigtigt, at vi hjælper de unge til at stemme ved deres første valg.” siger Chris Preuss, formand for DUF.

Demokratiets Dag afholdes på Skive College, Kongsvingervej 1, 7800 Skive den 25. september og på SOSU STV, Skive den 8. oktober

Fakta - Det svarer eleverne:

  • Kun 28% af erhvervsskoleeleverne tror, at politikerne ville tage deres problemer alvorligt, selvom de snakkede med dem personligt.
  • 59% oplever, at samfundet bliver mere utrygt.
  • 37,5% vil stemme til folketingsvalget, og 32% vil måske stemme.

Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd, besvarelser fra 2059 elever, 2018

Fakta om Demokratiets dag
Demokratiets dag er et projekt Dansk Ungdoms Fællesråd og Fagbevægelsens Hovedorganisation udbyder i samarbejde med Danske erhvervsskoler og -gymnasier, Danske SOSU-skoler, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og de politiske ungdomsorganisationer.

Demokratiets dag har siden 2017 besøgt mere end 125 erhvervs- og produktionsskoler og været i kontakt med over 11.000 erhvervs- og produktionsskoleelever. Målet for 2019 er at besøge mindst 50 erhvervsskoler og FGU-institutioner og nå ud til 5000 elever.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk