Der er stille, mens vi går hen ad gangen på Ådalskolen i Skive - det er sommerferietid, men for enden af gangen aner vi lys.
Aage Øster, alias Lunte, har aftalt med pædagogerne på skolen at mødes med en lille gruppe af skolens handicappede børn og de sidder nu spændte og venter.
- Det er nu jeg skal glemme alt om at snakke, nu er det kun lyde, der skal komme ud af min mund. Og et svagt hummmm - iiiahh lyder fra Lunte.
- For at kunne kommunikere med stærkt handicappede børn og for den sags skyld også voksne handicappede, er der rigtig godt at bruge samme sprog som de selv har, fortæller Aage. Og det er noget han ved noget om, for han netop blevet færdig uddannet pædagogisk klovn. En uddannelse kun ganske få kender til – endnu.
Faktisk findes der i dag kun to pædagogiske klovne i hele Midtjylland.
Formålet med en pædagogiske klovn er at fremme den handicappedes aktivitet, og blot et lille løftet øjenlåg er en stor aktivitet.
Mødet med de handicappede børn
Lunte træder ind ad døren iklædt flotte harlekin-ternede bukser, kulørte strømper og en stærk orange T-shirt med påskriften PÆDAGOISK KLOVN LUNTE på ryggen. På hovedet sidder en blå tophue. Ansigtet er malet med store hvide øjenbryn og fine røde kinder, og midt i ansigtet sidder en stor rød klovnenæse.
Han smiler mildt til børnene og et lille, hummmmm – iiiahh , høres fra hans strube. Kort efter er han i kontakt med flere af børnene, som lytter opmærksomt til ham.
Lunte stiller sin taske på gulvet og begynder at trække et hult rør, et kulørt tørklæde og flere farverige bolde op af tasken. En pige med spastiske lammelser sidder i sin køre stol og slår en stor latter op, da hun får en lille læderbold i hånden og hviner af bare fryd mens hun kaster den tilbage til Lunte.
Lidt efter sætter Lunte sig på hug foran en dreng med Downs Syndrom, han virker umiddelbart til at være svær at fange i nuet, men pludselig stikker han hovedet hen mod Luntes røde næse og virker meget nysgerrig. Efter en tid sætter Lunte forsigtigt en anden røde klovnenæse på drengens næse og man fornemmer at der nu er skabt kontakt mellem de to.
Alt dette foregår mens Lunte fremkommer med sine sjove lyde. Lunte synger en lille sang igennem et plasticrør, og børnene synes det lyder sjovt, og det lykkes også Lunte at få dem selv til at komme med lyde. Et stort kulørt tørklæde trækkes hen over hovedet på en pige. Hun slår en latter op, det lyder som om hun nyder at få det florlette stof trukket hen over hovedet.
Drømmen var at blive hospitalsklovn
Aage, der i dag er 50 år, er ud over at være uddannet pædagogisk klovn også uddannet pædagogisk assistent og arbejder til dagligt som timevikar i Tumlelunden i Viborg. Tidligere har han haft jobs på bosteder med udviklingshæmmede. Og man ser ham af og til løbe diverse maratons og dermed samle penge ind til hospitalsklovnenes arbejde.
Siden en indlæggelse på sygehuset i 2008 har det været Aages drøm at blive hospitalsklovn. På sygehuset så han nemlig hvordan hospitalsklovnene arbejdede med børnene. Men sådan en uddannelse er ikke bare noget man sådan bliver, for det kræver rent faktisk en skuespilleruddannelse!
Derfor valgte Aage i stedet at uddanne sig til pædagogisk klovn. Uddannelsen blev taget i løbet af fire weekender i Vejle med tilhørende fire sessioner med praktik og nu er han således den ene af de to eneste pædagogiske klovne i Midtjylland.
Tiden er ved at være gået for Luntes besøg hos de handicappede børn.
Lige inden vi forlader lokalet kommer et af børnene ham i møde for at sige farvel. Med udstrakte arme mødes Lunte og drengen i et varmt og inderligt favntag.
Måske pædagogiske klovne i de Midtjyske Kommuner
Som tilskuer er man bestemt ikke i tvivl om at børnene elsker Lunte.
Efter at have fulgt Aage, alias Lunte, sådan et formiddag får man uvilkårligt den tanke at det da må være noget for kommunerne at ansætte en pædagogisk klovn i nogle timer.
Faktisk har Guldborgsund Kommune uddannet en af deres egne specialpædagoger til at anvende pædagogisk klovnings-metoden på tværs af kommunens tilbud. Og Aage håber at kommunerne i Midtjylland også får øjnene op for det pædagogisk klovneri, for han mærker tydeligt at han gør en forskel.
- Det vigtigste for mig er kontakten med mennesker.
- Når jeg ser øjet smiler, ved jeg, at jeg gør en forskel, slutter Aage glad med et stort smil i det milde klovneansigt.
