Vi starter i Aalborg fredag, hvor Knud Mønster vandt et hoppeløb med auktionskøbet Babe, som førte fra start til mål og vandt let.
Kasper Foget vandt formløbet med Race Chip, som vandt en sikker sejr efter et løb i dødens, og det var parrets anden sejr i træk.
I Århus lørdag aften vandt Knud Mønster også et løb og det var med Michelles Bolt Jr, der vandt let efter føring rundt om.
Et hoppeløb gav en flot speedsejr til Jan M Rasmussens Stickittothem, som kørt af Birger Jørgensen fik et fint rygløb.
Birger Jørgensen fulgte op med en sikker sejr til Peter Rucbecks Stand And Deliver, som vandt LIga 1-løbet efter føring hele vejen. Det var i øvrigt derbyvinderens start nummer 80 og sejr nummer 23.
Morten Juul var lørdag på Klosterskogen til V75 løb og fik en flot sejr til Pantin, som blev kørt til sejr af Asbjørn Tengsareid. Pantin fik et alt andet et godt løb, men var stærkest til slut. Der var fine 50.000 nok til Stald Ritas skrappe hest.