Når man bruger halvandet døgn på en tur til Norge med tre heste vil man gerne have noget med hjem, og det fik Morten Juul, da hans tre startheste på Jarlsberg alle vandt sikre sejre som store favoritter.
De tre vindere var Elize Boko, Haras Du Pin og Azedeo Josselyn. Haras Du Pin tog i øvrigt sin fjerde sejr i træk, og den tyskfødte traver er ikke nem at besejre lige nu fra spids.
Alle tre heste blev kørt til sejr af Eirik Høitomt.