Stor oplevelse i vente for montérytter på Skive Trav

Trav:

I dag er et par dygtige danske montéryttere, Solveig H. Davidsen og Sabina Gammelgård, inviteret til at ride en monté-match, der afvikles over to løb på Malta.

De danske montéryttere Solveig H. Davidsen og Sabina Gammelgård har i dag muligheden for at vise deres evner i en montématch, der afvikles på banen på Malta, og som Skive-rytteren Solveig H. Davidsen ser meget frem til.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle ride monteløb på Malta, det bliver samtidig min første start udenfor Danmark.
- Jeg skal ride en fransk hest i 5.løb og i 8.løb har jeg været så heldig at trække den danske hest Remain Garbo. I samme løb rider Sabina den danske Supercool Langkjær.

- Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste, men det er svært at vurdere chancerne, da vi ikke har redet nogen af dem før, og ej heller kender konkurrenterne, fortæller Solveig H. Davidsen, der havde en flot sæson i fjor med 4 sejre, men i dag jagter hun sæsonens første sejr.

Helt anderledes er det gået for den anden danske rytter på Malta i dag, Sabina Gammelgård, der allerede har vundet 6 sejre i år.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk