Stærke sejre i weekenden for Skive

Trav:

Weekendens løb gav ganske fine resultater til de Skive-trænede heste.

Begynderløbet blev, i fredags i Billund, vundet af Per Bresløv Olsens Chris Højgård, som kørt af Morten Friis vandt sikkert efter tidlig føring.

Knud Mønster havde Swingfly klar igen efter en lille pause, og fra bagspor vandt Swingfly en sikker sejr efter en stærk afslutning, som blev indledt på sidste langside.

Silas Ulkær og Dennis Kristiansen nappede endnu en sejr i Billund i et amatørløb og opskriften var den vanlige med speed i opløbet, og det var den sjette sejr i år for Poul Bentsens hest.

J B Pedersen rundede dagen af med at vinde med Nero Toft i et formløb.

I Aalborg søndag vandt talentet Casino Gardenia en ny flot sejr. Den Peter Rasmussen-trænede hest var udstyret med spor 12 i finalen af DTC´s 3 års serie, men var bare stærkest til slut efter en sidste omgang i tredje spor. I sulkyen sad Knud Mønster.

Liga 2-løbet gik overraskende til Bent Svendsens Uha Uha De Hess, som trivedes perfekt med det hårde tempo og den vanskelige bane, og hesten gik i opløbet frem til en sikker sejr.

Niels Peder Toft har en god hest i Corleone, og efter et godt rygløb med Birger Jørgensen i vognen, skød den stærke hest frem til en meget let sejr i opløbet.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk