Søndag er Musketerdag på Skive Trav

Trav:

På søndag er det tid til årets første danske storløbsdag, når Musketerdagen søndag eftermiddag skal afvikles på Skive Trav. Her er der lagt op til en forrygende løbsdag, hvor mange topheste fra ind- og udland er på plads.

Som altid er det Skive Trav’s Musketerdag som indleder den danske storløbssæson, når der søndag eftermiddag bydes på banens største løbsdag i sæsonen.

De tre hovedløb til minde om Lord Valentine, Pay Dirt og Frosty Hanover, blev alle meget interessante, og det vrimler med spændende heste.

Blandt deltagerne i løbet for de 4-årige er et par af de danske Derbyfavoritter Bad Moon Rising og Blachman, der begge sæsondebuterer, og møder mange rigtigt spændende konkurrenter fra udlandet.

Sidste års danske Derby-toer Aron The Baron kommer til Skive i 5-års løbet, hvor den sammen med bl.a. Amazing Dynamite er et par danske chancer, men igen vrimler det med gode og meget spændende udenlandske gæster.

Endelig er der også godt besat blandt de 3-årige, hvor vinderen af Dansk Opdrætningsløb, Come On Hugo sæsondebuterer, hvilket sker mod bl.a. Quality Fighter og Vanilla Kronos, samt den ubesejrede Versus As.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk