"Alle skulle ha´en Sigurd", sagde Jeppe Juel en gang om Sigurd, og mon ikke Bent Svendsen stemte i, efter den flotte sejr i Liga 3-finalen, som indbragte 40.000 kr.
Sigurd sad i ryg på førende undervejs og fik hullet ved udgangen af sidste sving, hvorefter han speedede til en sikker sejr før Viggen Langborg.
Bent Svendsen havde 30 års trænerjubilæum i lørdags, og vi hylder ham d. 10. april i vindercirclen.
Jan M Rasmussen har en kanonhest i Stickittothem, som kørt af Birger Jørgensen var indblandet i dagens bedste duel, da hun hårdt angrebet af Troja Cæsar svaredede denne op i opløbet til stor glæde for kusken. Vindertiden blev stærke 1.14,3/2080m voltestart.
Morten Friis havde fået chancen bag Mikael T Hansens Bacardi S H, som efter et godt rygløb speedede til en sikker sejr i opløbet.