Lørdagens løb blev indledt med sejr til Bent Svendsen, som med gæsteturen Vesuv havde alt under kontrol i føring fra start til mål.
Dagens bedste præstation blev leveret af Jan M Rasmussens Stickittothem, som vandt et hoppeløb trods udvendig rejse på Amulet og angreb fra Hanna Banker i opløbet. Birger Jørgensen kørte den skrappe hoppe, der vandt i tiden 1.12,4a/1640m.
Om søndagen var der sejr til Charlotte Hanssons Tzar Epice, som Knud Mønster kørte et mønsterløb med. Han fulgte med Machiavelli i ryg hele vejen og kastede hesten forbi på stregen.
Sabina Gammelgård har lavet et stærkt arbejde med vanskelige Wishmeluckviola, som hun førte et montéløb med fra start til mål i meget sikker stil.
Martin Andreassen viste stor kørsel med sin Amazone Shadow i amatørløb, som han dygtigt fik kørt til sejr på målfoto trods kriser i opløbet, og det var hoppens første sejr.