Den 14. juli er der mulighed for at nyde en dag med masser af aktiviteter i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand.
Prøv en tur i hestevogn eller ponysulky og hør mere om mulighederne for at gå til ponytrav.
I strandkanten står naturvejleder Jesper Krogh klar til at fortælle om livet i Limfjorden. Du kan også smage på indbagte heste-rejer og få svar på, hvem der er søhestens fætter!
Kom og lån fiskenet og andet udstyr og gå på opdagelse under vandoverfladen.
Arrangementet åbnes af Ditte Staun, formand for Kultur og Fritidsudvalget, Skive Kommune, som efterfølgende tager turen til stranden på hesteryg.
Familiedagen er arrangeret i samarbejde med Skive Trav og Skive Ponytravskole.
Tag gerne madkurven med. Ingen tilmelding.
Sædvanlig entre. Voksne 30 kr. Børn 0-14 år gratis i følge med voksen.