På en blæsende mandag aften i Aalborg blev der vundet fire sejre til Skive-relaterede heste og kuske.
Morten Juul havde en fin aften med to sejre og en tredjeplads med hjem. Brilliant Star var med løb i kroppen og kvit sine halsproblemer en fin vinder efter føring det meste af løbet. Something Fishy viste sig at være en rigtig fin hest, som vandt let fra dødens i sin debut for Morten Juul. Begge heste kørt til sejr af Birger Jørgensen.
Bent Svendsen fejrede sin 57 års fødselsdag med at vinde med Steen B Nielsens Billie Jean, som var stærkest i spurten efter et løb i 2-3 par udvendigt undervejs.
Morten Friis kørte på chancen med Barcardi S H, som fik hullet fra 2U sent i opløbet, og speeden rakte til en sikker sejr. Michael T Hansen står for træningen.