Den sidste søndag i juli har gennem mange år været øremærket til 3-års Grand Prix på Jysk Vædeløbsbane i Aarhus og i år er ingen undtagelse.
Og Bent Svendsen tror på en sejer med hesten Come on Hugo.
- Det tror jeg jo altid på og især med denne hest. Han har aldrig skuffet mig og har tidligere vist, at han kan slå disse heste. Han kan jo godt blive slået, men så er det af en bedre hest og dem er der ingen af der, smiler Bent Svendsen.
Come on Hugo har udviklet sig til det bedre temperamentsmæssigt og det har gjort ham mere styrbar både i trænings- og løbssammenhæng.
- Han har ikke rigtig nogen svagheder mere - han har ligesom fået rettet de få problemer vi havde sidste år, fortæller Bent Svendsen.
Løbet køres søndag som 10. løb på Jydsk Væddeløbsbane med 210.000 kr. til vinderen, mens Hoppe Grand Prixet ligger som 8. løb og med 115.000 kr. til den sejrende hoppe.