Tilmeldingen til Stafet For Livet 2019 er nu åben, og det er muligt at tilmelde hold, tilmelde sig som deltager, eller som en fighter - de første har allerede tilmeldt sig.
Stafet For Livet i Skive løber for 8. gang af stablen den 25. maj klokken 12.00, til den 26. maj klokken 12.00, på Skive Stadion. Stafet For Livet er et 24-timers arrangement, hvor der samles penge ind til kampen imod kræft, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Stafet For Livet er ikke som de andre motionsløb, for det er ikke et krav at kunne løbe. Stafetten er for alle som har lyst til at være med. Du kan deltage som gående, vandrer, løber eller som MTB.
Tilmeldingen forgår på følgende link: Tilmelding til Stafet For Livet 2019 i Skive