Smertelindring og smerteforståelse på Skive Bibliotek

Sundhed og velvære:

 

Onsdag aften den 11. november kl. 19.00 kommer Alice Steinov på Skive bibliotek.

Hun er læge og har beskæftiget sig med såvel traditionel som alternativ behandling, samt forsket i behandling af en selv og endelig har hun arbejdet 5 1/2 år på hospice. Alice vil især komme ind på de forskellige typer af smerte der findes, hvad der gør smerter kroniske, former fra hjælp inden for traditionel behandling og egen behandling samt smertelindring. Afslutningsvis vil hun præsentere en række Lifewave-produkterne fra firmaet af samme navn.

Selv siger Alice Steinov ”Som læge har jeg snuset til lidt af hvert og har derfor et bredt erfaringsgrundlag, mest som ”snakkelæge”, men også med mange håndværksmæssige greb.

Min erfaring kommer fra hele landet, og sideløbende med det rent medicinske, har jeg fulgt masser af kurser og har taget en del både lange og kortere uddannelser inden for det alternative. Jeg er certificeret Familie- og Hypnoterapeut og følger for tiden Audun Myskjas uddannelse til såkaldt Eenhedsterapeut.

Mine sidste år som overlæge var jeg ansat på anæstesiafdelingen i Randers og havde mest min daglige gang på Hospice Djursland; et arbejde, jeg aldrig troede, jeg skulle slippe, men pludselig blev rammerne for stramme og jeg valgte pensionisttilværelsen. Jeg satte virkelig pris på, at kunne hjælpe døende på deres vej og de pårørende videre i livet.

Hurtigt blev jeg dog mere ”passionist” end pensionist, så nu farer jeg land og rige rundt og holder foredrag, både inden for LifeWave, men også i andre sammenhænge, for tiden oftest om Smertelindring”.

Foredraget arrangeres i samarbejde med foreningen Tidslerne.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk