Skive Kommune følger udviklingen af corona-virus tæt

Foto: Skive Kommune
Sundhed og velvære:

Skive Kommunes sundhedsberedskab følger udviklingen i coronavirus nøje og vil løbende dele anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og kommunikere lokale tiltag ud.

Som borger i Skive Kommune finder du på skive.dk/corona en samlet oversigt over de seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen samt kommunens egne udmeldinger. Det sker som et led i kommunens bestræbelser på at skabe et overblik over udviklingen i udbredelsen af corona-virus, henvise til de til enhver tid gældende anbefalinger og melde de tiltag, som kommune iværksætter, ud.

I dag er der kommet et nyt krav fra Sundhedsstyrelsen om at personale på sundheds- og ældreområdet, som har direkte kontakt til borgere og patienter, skal blive hjemme i to uger, hvis de siden den 18. februar er vendt hjem fra et af de særlige risikoområder. Lige nu er er der tale om

  • Kina: Hele landet på nær Taiwan, Hong Kong og Macau
  • Syd Korea: Provinsen Gyeongbuk og storbyen Daegu
  • Iran: Hele landet
  • Italien: Regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto

Det sker med henblik på at beskytte de grupper af borgere, der er mest udsatte for at blive meget syge. De foreløbige opgørelser viser, at det er ældre og borgere med kronisk sygdom med f.eks. hjerte-karsygdom, sukkersyge, kroniske lunge- eller luftvejssygdomme eller kræftsygdom kan have en risiko for at blive mere syge ved smitte med ny corona-virus.

Blive hjemme i to uger
Desuden har Sundhedsstyrelsen i dag meldt ud, at man som ansat skal blive hjemme i to uger, hvis man efter den 2. marts 2020 kommer fra ét af de særlige risikoområder.

- Vi har allerede fulgt op på kravet fra Sundhedsstyrelsen og meldt det ud til de relevante institutioner samt vores medarbejdere i kommunen, siger direktøren for Forvaltningen for Social og Arbejdsmarked Lars Harder og påpeger, at anbefalingerne kan ændre sig i de kommende dage og uger, hvis situationen udvikler sig yderligere.

- Vi følger hele tiden udviklingen nøje og holder løbende møder i vores sundhedsberedskab, så vi er så meget på forkant med situationen, som vi overhovedet kan være, tilføjer Jan Lund-Andersen, der er direktør i Forvaltningen for Kultur og Familie.

Derfor er der også i dag hængt plakater op på de institutioner, hvor der opholder sig ældre borgere, borgere med kroniske sygdomme, mm. jf. overstående. Pårørende/besøgende, der har opholdt sig i en af overstående risikoområder, bedes lade være med at gå ind på disse institutioner.

De to direktører opfordrer i øvrigt borgere, der har brug for at høre nærmere om forholdene på enkelte institutioner i Skive Kommune, til at kontakte pågældende institutionsleder.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk