Tirsdag den 10. oktober er Sindets dag. I Skive markeres dagen på Rådhustorvet og i Det Gamle Rådhus, hvor der vil være aktiviteter fra kl. 14.00 til kl. 17.00.
Kl. 14.00 byder Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Peder Christensen, velkommen.
Der vil være live-musik kl. 15 og kl. 16 på scenen, og derudover kan du:
- Se kunst lavet af mennesker med psykisk sårbarhed (i Det Gamle Rådhus)
- Prøve NADA (øreakupunktur)
- Høre om hvad de forskellige tilbud i Skive indeholder, for eksempel Mødestedet og Rusmiddelcenteret
- Prøve promillebiller og høre om rusmidler og forebyggelse
- Høre om hvilke tilbud der er til pårørende
- Få testet din mentale sundhed og få en snak om psykisk sårbarhed
Der vil både være medarbejdere og borgere fra de lokale, kommunale og regionale psykiatritilbud samt interesseorganisationer.