Sindets dag 2015

Sundhed og velvære:

Sindets dag (World Mental Health Day 2015) den 10. oktober er den dag, hvor der verden over sættes fokus på psykisk sygdom.

Skive tager forskud på Sindets Dag med aktiviteter på torvet foran Det Gamle Rådhus

Tirsdag den 6. oktober 2015

kl. 13-17

I teltet vil der være boder, hvor du kan møde medarbejdere og borgere fra psykiatrien og foreningerne: Psykiatri og Sundhed, Sind, Bedre Psykiatri, Huset og Regionspsykiatrien Viborg-Skive.

Der er mulighed for at høre om:

  • Hvad indeholder de forskellige tilbud i Skive?
  • Hvad betyder det at have en sindslidelse?
  • Hvordan er det at have en mentor?
  • Hvad laver en ’bostøtte-medarbejder’?
  • Hvordan man kan komme sig efter en sindslidelse?
  • Hvor kan man mødes og hvad er ’Mødestedet’?
  • Hvilke tilbud er der til pårørende?

Desuden vises der en udstilling af kunstværker lavet i de forskellige tilbud for mennesker med en psykisk lidelse.

Program

  • Kl. 13.00 - 13.15 Åbningstale ved sundhedsudvalgsformand Peder Christensen
  • Kl. 15.00 - 15.30 Musikalsk indslag med Bo Jan Olesen - Bo Jan Olesen er musiker og billedkunstner med psykiatribaggrund. Derudover følger han med i og bidrager til udviklingen af psykiatrien i Skive og er bl.a. medlem af Psykiatri og Udsatte rådet i Skive Kommune.
  • Kl. 15.00 - 16.00 Rundvisning i regionspsykiatriens lokaler i Kompagnigade 11b

 

Skive Bibliotek, Østergade 25

kl. 16.30-19.00

Temaeftermiddag om ’at komme sig’ med oplæg af Mathilde Svenningsen

Mathilde Svenningsen er ansat ved Regionspsykiatrien Silkeborg, hvor hun arbejder som terapeut. Mathilde har brugererfaring, idet hun tidligere har haft en psykiatrisk diagnose.

Mathilde fortæller selv: Jeg er 34 år. I 2004 fik jeg en skizofrenidiagnose, da jeg hørte stemmer og synshallucinerede. Jeg har været indlagt, boet på døgninstitution og haft bostøtte samt hjælp fra regionspsykiatrien.

I dag er jeg rask, uden medicin og uden symptomer. Jeg er ansat som terapeut ved Regionspsykiatrien Silkeborg, hvor jeg i mit arbejde kan bruge egne erfaringer.

Jeg laver oplæg omkring, hvordan det kan være at leve med stemmer og andre psykiske udfordringer. Min målgruppe er både fagpersoner, studerende, pårørende og mennesker der mærker det i egne krop.

OBS - Tilmelding til dette indslag sker i teltet på torvet

Programmet for Sindets dag (World Mental Health Day 2015) kan ses her

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk