Lokal optiker tilbyder gratis synstest – vil halvere antallet af synstab

Sundhed og velvære:

Alt for mange borgere i Skive dropper synstesten. Mindst 50 % af alle synstab i Danmark kunne undgås, hvis danskerne kom afsted til en øjenundersøgelse hos deres optiker eller øjenlæge[1], og derfor opfordrer Louis Nielsen Skive nu alle i byen til at få undersøgt deres syn.

I resten af marts og til og med den 7. april tilbyder butikken nemlig gratis synstest med sundhedstjek, hvor optikeren ikke blot undersøger synsevnen, men også undersøger øjnenes generelle sundhed.

Sidste dag butikken tilbyder gratis synstjek med sundhedstest er den 7. april, som meget sigende er WHO’s årlige Verdens Sundhedsdag.

- Det viser sig, at rigtig mange danskere faktisk synes, at det er vigtigt at få undersøgt synet, men over halvdelen af dem får det alligevel ikke gjort, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Håber at få folk op af sofaen
Louis Nielsen Skive har tidligere tilbudt gratis synstest, og gør det nu igen i en periode, for at tilskynde de lokale borgere til at få undersøgt øjnene.

- Vi håber, at en gratis synstest med sundhedstjek kan motivere flere til at få undersøgt deres øjne. At vi kan få dem op af sofaen og ned til en synstest. Selvom vi løbende gør opmærksom på vigtigheden af en synstest, er der stadig mange, der aldrig har fået undersøgt deres syn eller ikke får en undersøgelse af synet regelmæssigt. Det kan have negative varige konsekvenser, hvis man ikke fanger synsnedsættelse eller symptomer på øjensygdomme tidligt i forløbet, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.

Louis Nielsen Skive og chefoptiker Niels Burchardt bakker op og understreger, at det faktisk kan betale sig at sætte tid af til en synstest. I Louis Nielsen er der nemlig på nuværende tidspunkt mere end 200 dokumenterede patientsager, hvor en optiker har afdækket syns- eller endda livstruende sygdomstilstande hos en person i forbindelse med et sundhedstjek af øjnene.

Louis Nielsen anbefaler, ligesom Optikerforeningen, at man får undersøgt sit syn hvert andet år eller når man oplever ændringer i sit syn, med mindre andet er aftalt med optiker eller øjenlæge.

Hurtig behandling og kortere ventelister
I de fleste tilfælde oplever Niels Burchardt, at patientens øjne er sunde og raske, men skulle der være symptomer på øjensygdomme, sender Louis Nielsen Skive billederne videre til optikerkædens netværk af uafhængige øjenlæger fra universitetshospitaler på tværs af landet, som hjælper med at vurdere sagen og med at få patienten hurtigt videre til en praktiserende øjenlæge, hvis det er nødvendigt.

- Som patient hos Louis Nielsen er man sikret en kort proces, hvis vi finder symptomer i øjnene, som viser tegn på øjensygdomme. I samarbejde med vores optikere sørger vores netværk af øjenlæger for en præcis diagnosticering inden for senest 72 timer, hvorefter man får en henvisning til eksempelvis øjenlæge eller hospital, hvis det er nødvendigt, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.

Louis Nielsen er den første og eneste optikerkæde i Danmark med et sådant øjenlægesamarbejde.

Billedtekst: Louis Nielsen Skive og chefoptiker Niels Burchardt tilbyder gratis synstest hele marts og til og med den 7. april, som er WHO’s Sundhedens Dag. Niels Burchardt håber, at den gratis synstest kan tilskynde flere af byens borgere til at få undersøgt øjnene.

[1] Rapporten ’Status for Øjensundhed i Danmark’, Copenhagen Economics, 2018. https://www.louisnielsen.dk/syn-og-helbred/ojensundhed

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk