Lokal optiker inviterer til gratis synstest

Sundhed og velvære:

For mange borgere i Skive dropper synstesten. Mindst 50 % af alle synstab i Danmark kunne undgås, hvis danskerne kom afsted til en øjenundersøgelse hos deres optiker eller øjenlæge[1].

Det samme billede tegner sig i Skive. Derfor opfordrer Louis Nielsen Skive nu alle i byen til at få undersøgt deres syn – ganske gratis.

I resten af december og frem til den 6. januar tilbyder Louis Nielsen Skive nemlig gratis synstest med sundhedstjek, hvor optikeren ikke blot undersøger synsevnen, men desuden undersøger øjnenes generelle sundhed.

- Vi håber, at en gratis synstest med sundhedstjek kan få flere til at få undersøgt deres øjne. Der er stadig mange, der aldrig har fået undersøgt deres syn eller ikke får en undersøgelse af synet regelmæssigt, og det kan have negative varige konsekvenser, hvis man ikke fanger synsnedsættelse eller symptomer på øjensygdomme tidligt i forløbet, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er optisk konsulent og rådgiver hos Louis Nielsen.

Chefoptiker Niels Burchardt i Louis Nielsen Skivebakker op og understreger, at det faktisk kan betale sig at sætte tid af til en synstest. I Louis Nielsen er der nemlig på nuværende tidspunkt mere end 200 dokumenterede patientsager, hvor en optiker har afdækket syns- eller endda livstruende sygdomstilstande hos en person i forbindelse med sundhedstjek af øjnene.

Niklas Landin er kendt i såvel Danmark som på den internationale håndboldscene som verdens bedste målmand, og han er desuden tilknyttet Louis Nielsen som sundhedsambassadør for at hjælpe med at få danskerne til at passe bedre på deres syn. Selv er han tidligere blevet overrasket over, hvad en undersøgelse af synet faktisk kan afsløre om en persons sundhed.

- Jeg er også selv blevet overrasket over, hvor meget en sundhedsundersøgelse af øjnene kan være med til at sige om ens helbred. Det tror jeg ikke, at mange er klar over, og derfor er det et budskab, jeg meget gerne hjælper med at udbrede, forklarer Niklas Landin, der til dagligt er dybt afhængig af et skarpt syn for at kunne præstere på håndboldbanen.

Nyt øjenlægenetværk sikrer hurtig behandling
I de fleste tilfælde oplever chefoptiker Niels Burchardt, at patientens øjne er sunde og raske, men skulle der være symptomer på øjensygdomme, sender Louis Nielsen Skive billederne videre til kædens nye netværk af uafhængige øjenlæger fra universitetshospitaler på tværs af landet, som hjælper med at vurdere sagen og med at få patienten hurtigt videre til praktiserende øjenlæge, hvis det er nødvendigt.

- Som patient hos Louis Nielsen er man sikret en hurtig proces, hvis vi finder symptomer i øjnene, som viser tegn på øjensygdomme. I samarbejde med vores optikere sørger vores netværk af øjenlæger for en hurtig behandling, så man får en hurtig henvisning til øjenlægen, hvis det er nødvendigt, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.

Louis Nielsen er den første og eneste optiker i Danmark med et så sådant øjenlægesamarbejde.

[1] Rapporten ’Status for Øjensundhed i Danmark’, Copenhagen Economics, 2018. https://www.louisnielsen.dk/syn-og-helbred/ojensundhed

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk