Torsdag aften den 12. november kl. 19.00 kommer Claus Nordentoft på Skive Bibliotek.
Han har erfaring fra Århus med opstart af mandegrupper, med mænd der er i eller har været gennem et kræftforløb. Claus ved, at mange mænd ikke gider sidde i en rundkreds og fortælle om indre følelser og tanker. Derimod synes mænd gerne, at det er okay at lave en aktivitet, spadsere en tur, spille petanque, spise noget god mad eller drikke en øl sammen; mens man udveksler erfaringer mand og mand imellem.
Som udgangspunkt bestemmer gruppen selv hvilke aktiviteter der skal finde sted, og kræft behøver bestemt ikke at være en del af dagsordenen når man mødes.
Idéen med at mødes er, at de fremmødte indirekte kan støtter hinanden med henblik på at klare kræften og stadig leve livet.
De har ikke nemt ved det. Mændene. Og der er vel ikke meget at sige til det. Historisk set kan man måske ligefrem argumentere for, at det der med at reflektere over problemer og bekymringer er en forholdsvis ny ting. Altså for mændene. I hvert fald har de ikke nemt ved det. At skulle sidde sammen med andre kræftramte af samme køn og tale om alt det, der er svært. Men selvfølgelig har mænd i krise brug for hjælp.
Hjælp til at dele viden og erfaringer og skabe fællesskab og netværk. Og hjælp til at indse, at der er andre som en selv, der kæmper med lignende problemer og bekymringer. Kræftens Bekæmpelse har grebet bolden og tilbyder nu netværks- og mentorordninger for mandlige kræftpatienter.
For de hygger sig. Mændene. Med golf, ølsmagning og madlavning. Og de snakker om sorg, sygdom og frustrationer, når det skal til. Men de bestemmer selv hvordan og hvornår.
Claus Nordentoft siger ”Vi har i dag en klub i Århus, hvor mænd kan mødes med det formål at hygge sig omkring en fælles interesse. Mændene deltager selvfølgelig, fordi de har kræft, men det er ikke det, der er i højsædet. Udgangspunktet kan være madlavning eller racerløb, men bagved ligger hele tiden muligheden for at tale om de tunge ting, hvis det er det, man er til.”
Afslutningsvis siger Claus ”Efterfølgende har vi nok fundet ud af, at det netop er dét, der har været nøglen. Mændene trives simpelthen, fordi de selv må bestemme, hvor meget og hvornår de vil fokusere på deres sygdom.”
