Sommerferien er skudt i gang, og for nogle kan det kan være svært at holde vægten om sommeren.
De usunde fristelser er mange og man kommer ud af trit med motionen. Men det er slet ikke så svært at vende sundere retur efter sommeren, forklarer arbejdsmiljøkonsulent Line May Friis fra Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. Hun giver her 8 gode råd til, hvordan du kan spise sundt, dyrke motion, lette på stressen og samtidig have en dejlig sommerferie:
- Løb eller gå 30 minutter
Løbeskoene eller traveskoene kan du tage med overalt og de fylder ingenting i kufferten. Gå i rask tempo eller pift det op med at løbe i intervaller (1 minut gå – 1 minut løb) 15 gange. - Svøm dig i form
Når du er på ferien så nup lige et par ekstra baner i poolen. Ikke nok med at du får alle de store muskler bevæget, men du får også forbedret din kondition. Eventuelt lav fartleg med børnene om, hvem som hurtigst kommer ned i den anden ende. Du forbrænder ca. 350 kalorier på en ½ time og det kan blive til en ret stor is. - Sund grillmad
Grillmaden kan sagtes blive sund uden at være kedelig. Sørg for at få masser af grillede grøntsager til maden og skift måske et par af pølserne ud med kylling eller magert svinekød. Til dessert er det lækkert at grille f.eks. ananas eller bananer for at få den søde tand stillet. - Leg med børnene
Vær aktiv med dine børn. Alt fra vandkamp, boldspil og lange gåture tæller med i forhold til at være mere fysisk aktiv. Ekstra bonus er, at dine børn vil elske, at du vil være aktiv med dem. - Pas på med kalorieholdige drikke
Når varmen melder sig, så skal vi have en del ekstra væske i kroppen for ikke at dehydrere. Men øl, sodavand, juice og mælk indeholder forholdsvis mange kalorier. Disse kan nydes i mindre mængder.
Det, du skal slukke tørsten i, er primært vand, light saftevand eller light sodavand. På varme dage over 25 grader skal du op på 2,5 – 3 liter væske. - Godt begyndt er vel fuldendt
Vælg en sund morgenmad i stedet for croissanter, kage, pølser og bacon samt hvidt brød. Vælg en omelet med masser af grøntsager i og til eller skyr/yoghurt naturel med frugt og mysli. Det mætter og giver god energi til at opleve og være aktiv på ferien. - Mentalt frikvarter
Din mentale sundhed er mindst lige så vigtigt som din fysiske sundhed.
Tillad dig selv at trække i tidselastikken og nyd ferien uden at bekymre dig om de arbejdsopgaver, du alligevel ikke kan gøre noget ved nu. Stempl ud mentalt og gør nogle af de ting, som du ikke har tid til i hverdagen. Læs en god bog, dagdrøm, kig ud over havet med din partner i hånden. - Vær tilstede - sluk for mobilen
Lav en aftale sammen med familien om ikke at tjekke emails og sociale medier eller eventuelt begrænse jer til at bruge mobilerne højst en time om dagen. Nyd at være I nuet og nyd tiden sammen med familien, børnene og vennerne, noget som i stigende grad bliver sværere og sværere i vores normale travle daglige liv både for vokse, unge og børn.
Line May Friis forklarer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er aktive ca. 30 minutter om dagen, eksempelvis ved gang, og at man ca. 2 x 20 minutter om ugen får pulsen op. ’Fysisk leg med børnene 2 gange i løbet af ugen og så ellers en gåtur de andre 5 dage, så er du hurtigt oppe på Sundhedsstyrelsens anbefalinger’, uddyber hun afslutningsvist og understreger med et smil, at man gerne må dyrke mere motion end styrelsen anbefaler.
Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden inden for alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy, Mors, Salling. Foruden arbejdsmiljørådgivning udbyder centret også den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljøområdet.