Ekstra støtte hjælper ungdommen

Foto: Pixabay
SPORT:

OK giver HRH 74 og Roslev IK 30 procent ekstra i sponsorstøtte, så de får hjælp til at komme igennem coronakrisen. Der skulle have stået godt 23.000 på sponsorchecken til deling mellem HRH 74 og Roslev IK. Men OK har denne gang valgt at lægge 30 procent ekstra oveni, så nu får de to klubber næsten 7.000 kr. mere i økonomisk hjælp til at klare sig igennem denne udfordrende tid.

Så er håndboldsæsonen gået i gang, og alle hold i HRH 74 er begyndt træningen, så det er bare at komme i gang, hvis man gerne vil spille håndbold. Formanden for HRH 74 Kim Jacobsen fortæller: "Vi er meget glade for de ekstra 30 procent fra OK, da vi jo fik vores byfest aflyst, og der har ikke været festivaler vi har kunnet hjælpe til ved, og der med tjene penge til klubben. Det har kostet os omkring 80.000 kr. i manglende indtjening! Vi bruger jo sponsorpenge til spillertøj, dommer- og trænerudgifter, kørsel- og turneringsdeltagelse for vore ca. 150 medlemmer, hvor af flertallet er børn og unge spillere."

HRH 74 deler aftalen med Roslev IK, og her forklarer formanden Jan Johnsen: "Vi bruger vore sponsorkroner på rekvisitter og stævnedeltagelse, fortrinsvis til vore unge medlemmer, og måske især i fodbold, gymnastik og badminton, hvor der er flest unge. Vi har i alt ca. 900 medlemmer, og her af er flertallet børn og unge. VI har fokus på at vi kan udvikle og fastholde vore børn og unge i klubben, blandt andet ved sociale arrangementer, som vi yder støtte til. Så vi er meget tilfredse med samarbjedet med SuperBrugsen og OK i disse lidt anderledes tider."

Det kan godt betale sig at tanke hos SuperBrugsen i Roslev. Nu har HRH 74 og Roslev IK modtaget godt 30.000 kr.
Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK og SuperBrugsen i Roslev, der udbetaler pengene.

Op til 15 øre for hver liter
Den pågældende klub eller forening kan i alt opnå 15 øre i støtte for hver liter, bilisten tanker. Der er først og fremmest 5 øre for at tanke brændstof. Men også 5 øre for samme liter brændstof, hvis bilisten er el-kunde i OK og yderligere 5 øre, hvis man har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte lokalsporten med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

Ekstra 30 procent fra OK
HRH 74 og Roslev IK er to af 1800 klubber og foreninger, der kommer til at nyde godt af ekstra støtte fra OK. Det danske energiselskab vil frem til og med maj 2021 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Med et OK-benzinkort eller OK-appen vælger du selv, hvilken forening du vil støtte, hver gang du tanker – uden det koster ekstra.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk