Midttrafik kører efter normal køreplan efter påske

Foto: Skive Kommune
Servicemeddelelser:

Regeringen åbner langsomt op for Danmark efter påske. Transport- og boligminister Benny Engelbrecht har meddelt trafikselskaberne, at der skal køres med normalt drift fra tirsdag 14. april. Det er samtidig ministerens ønske, at busserne i videst muligt omfang kører max. halvfyldte.

I perioden fra 31. marts - 13. april kører Midttrafik efter særlige køreplaner med færre afgange, fordi der har været en nedgang i passagertallet på 70-80 %.

Det betyder, at busserne i Skive igen kører med normal drift efter påskeferien. Dette gælder dog ikke natbusser, rute 912X og rute 925X, hvor kørslen fortsat er indstillet.

Midttrafiks skolebusruter kører igen fra 15. april.
Se hvordan på Midttrafiks særlige infoside omkring kørselsændringer på grund af coronavirus/covid-19

Rejseplanen og midttrafik.dk er opdateret med de nye køreplaner allerede nu. Fra 14. april er det muligt at følge busserne på Midttrafik live.

De nuværende tiltag, der er lavet for at beskytte kunder og chauffører mod smitterisiko, fortsætter også efter 14. april:

Færre kunder i busserne:

Midttrafik henstiller til, at busserne af hensyn til kunderne kun medtager cirka 25 i en almindelig bus og cirka 40 i en ledbus. Kunderne bliver opfordret til at sprede sig så meget ud i bussen som muligt – både på sæder og på ståpladser.  

Kunderne skal følge chaufførens anvisninger. Midttrafik følger bussernes kapacitet nøje og vil indsætte flere busser, hvis der er behov for det. Chaufførerne har ret og pligt til at lukke dørene og køre forbi stoppesteder, hvis bussen er fyldt.

Midttrafiks kontrollører vil være til stede ved udvalgte stoppesteder og hjælpe chauffører og kunder med at overholde de nye retningslinjer. Retningslinjerne er Midttrafiks administrative vejledning for at tilgodese både chauffører og kunder.

Der vil være ekstra rengøring af busserne på grund af coronavirus/covid-19.

Hensyn til chaufføren:
Det er fortsat ikke muligt at bruge bussens fordør til ind- og udstigning. Det samme gælder den forreste sæderække i bussen. Midttrafik opfordrer kunderne til at hjælpe chaufføren og undgå forsøg på at stige ind i en bus, der er fyldt.

Ingen kontantbetaling:
Midttrafik følger fortsat myndighedernes anbefaling om ikke at modtage kontantbetaling i busserne. Vi henviser til betaling med Midttrafik app, rejsekort eller køb af billet i vores webshop, der enten kan printes eller vises på en telefon

Vis hensyn ved ind- og udstigning:
Midttrafik opfordrer kunderne til at vise hensyn ved ind- og udstigning. Kunder på vej ind i bussen skal holde til højre og lad andre komme ud, før de går ind i bussen. Kunder på vej ud af bussen skal holde til højre, så der bliver afstand til de kunder, der venter udenfor.

Følg myndighedernes anbefalinger:

  • Rejs uden for myldretiden, hvis det er muligt
  • Vis hensyn til andre. Hold afstand. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Er du syg, eller formoder at være smittet, skal du ikke rejse med kollektiv trafik

Ingen rejsegaranti:
På grund af force majeure er rejsegarantien suspenderet fra og med 11. marts 2020.

Midttrafik Kundecenter:
Der vil fortsat være lukket for personlig betjening på Midttrafik Kundecenter frem til 10. maj. Kunderne kan fortsat ringe på tlf. 70 210 230 og få vejledning omkring billetter, køreplaner m.m. inden for normal åbningstid. Ventesal og café holder åbent.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk