Vejarbejdet på Viborgvej starter den 26. juni 2018. Der arbejdes i første etape på strækningen fra Engvej til Sverigesvej.
I perioden 26. juni – 16. november 2018, vil der blive etableret omkørsel for trafikken ind mod byen (vestlig retning) via Sverigesvej-Norgesvej-Engvej. Trafikken ud af byen (østlig retning) kører uændret på Viborgvej, dog med hastighedsbegrænsning 30 km/t ved vejarbejdet.
Opfordringen til trafikanter uden ærinde i Skive By, vil være at benytte omfartsvejen Ringvej Syd i anlægsperioden, da det vil lette belastningen på Viborgvej til glæde for alle.