Elevatoren ved Skive Banegård er sat i drift

Foto: Skive Kommune
Servicemeddelelser:

Det har længe været et stort ønske at få etableret en elevator fra perronen, hvortil langtidsparkeringen er placeret, ved Skive Banegård/Trafikterminal. Nu er elevatoren omsider sat i drift til glæde for de mange rejsende, herunder ikke mindst ældre, gangbesværede og handicappede brugere. 

Elevatoren har været længe undervejs og er blevet til i et samarbejde mellem BaneDanmark, DSB og Skive kommune. Elevatoren fører fra perronarealet ved langtidsparkeringen til den lukkedes gangbro over jernbanesporene. Herfra kan rejsende fortsætte med elevator til perronen, som afvikler togtrafikken. Alternativt kan brugere, der skal rejse videre med bus også benytte elevatoren fra perronarealet ved langtidsparkeringen til gangbroen og herfra videre gennem banegårdsbygningen til selve trafikterminalen, hvorfra bustrafikken afvikles. 

Elevatorstolen har et indvendigt mål på 210 x 110 cm og en bæreevne på 1.000 kg. 

Skive Kommune står for den daglige drift og vedligeholdelse af elevatoren på perronarealet, som nu er endelig afleveret fra producenten ThyssenKrupp Elevator. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk