Ophævelse af afbrændingsforbud i Nordvestjyllands Brandvæsens område.
Nordvestjyllands Brandvæsen udstedte primo juli måned 2018 et afbrændingsforbud gældende for Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner. Forbuddet blev udstedt i medfør af beredskabsloven og bekendtgørelse nr. 1339 (afbrændingsbekendtgørelsen)
Ud fra en samlet vurdering af de nuværende vejrmæssige forhold, herunder tørkeindekset, ophæves afbrændingsforbuddet med virkning fra og med mandag den 13. august kl. 17.00, skriver Claus Bo Nielsen, beredskabschef, på nvjbrand.dk.
5 hurtige ”Spørgsmål &Svar”:
Må jeg brænde mit haveaffald af nu?
NEJ – det skal du fortsat aflevere på genbrugsstationen.
Må jeg igen tænde ild i mit bål fad?
JA – det må du gerne.
Må jeg igen bruge min terrassevarmer?
JA – det må du gerne.
Må jeg igen bruge min ukrudtsbrænder?
JA – det må du gerne.
Må jeg igen bruge min kulgrill?
JA – det må du gerne
Hvis du har spørgsmål …
Kontakt Nordvestjyllands Brandvæsen på tlf. 40530030 eller på mail post@nvjbrand.dk