Skive Sejlklub siger: Stort tillykke til Søren Koitzsch fra Skive i Hancock/Kryss som vinder årets DM i Hvidovre. Efter 3 dage i fantastisk sejlervejr på Køge Bugt vinder Skivebåden med 19 point. Torsdagens sejladser var hårde med 8-12 ms fra syd, som gav store bølger på Køge Bugt og udfordrede sejlerne til det yderste. Planeture på 12-15 knob på lænseren var dog lige guf for bb’eren. Der var enkelte havarier, og bl.a. Klubbens formand Bjarne Venø knækkede storfaldet og måtte udgå. Fredag og lørdag kiggede solen frem og med flot sejlervejr kom 8 sejladser i hus. Ulrik Larsen fra Hvidovre sejlklub Suset blev nr. 2, mens Christer Ovren fra Sverige blev nr. 3.