43 taget for at køre påvirket på J-dag

Foto: Politi.dk
Politi og retten:

Julens traditioner er mange. Og i dagene omkring J-dag den 6. november gennemførte politiet traditionen tro en landsdækkende målrettet indsats mod spirituskørsel.

Under kontrollerne blev der i løbet af de fire kontroldage standset knap 4.900 køretøjer, hvor 37 førere blev sigtet for spirituskørsel og 6 førere for kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand.

Derudover blev der konstateret 264 andre overtrædelser af færdselsloven, heraf

  • 6 der var frakendt førerretten og
  • 25 der ikke havde kørekort.

Endvidere blev

  • 26 sigtet for at have talt i mobiltelefon under kørslen og
  • 39 for ikke have benyttet sikkerhedsselen.

Spirituskørsel er en medvirkende årsag i ca. 20 procent af de uheld, hvor personer bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Derfor sætter politiet løbende ind med målrettede kontroller mod spritbilister. Det vil især være synligt i den kommende tid, hvor de traditionelle julefrokoster står for døren.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk