Renterekord: Så meget koster det at låne

Så meget koster det at låne
Så meget koster det at låne
Penge og økonomi:

Danmarks Nationalbank meddelte fredag, at den stopper for udstedelsen af danske statsobligationer, og det giver mandag anledning til nye renterekorder og dermed historisk attraktive lånemuligheder for danske boligejere.

Renten på danske realkreditlån er styrtdykket mandag, efter at Danmarks Nationalbank fredag meddelte, at den midlertidigt stopper for udstedelsen af danske statsobligationer.

Beslutningen om at stoppe for udstedelsen af danske statsobligationer er det seneste af en række inititiativer, der skal presse de danske renter ned, og det er godt nyt for boligejerne, som lige nu har historisk attraktive muligheder for at optage boliglån med en fast rente fra bare 0,5 procent.

Renten på det toneangivende 30-årige lån lyder mandag fortsat på 2 procent, men chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm vil ikke udelukke, at det lån snart kan blive afløst af et nyt 30-årigt lån med en fast rente på bare 1,5 procent.

- Med renteudviklingen mandag har vi endnu en gang fået bekræftet, at alt kan lade sig gøre i det nuværende og på mange måder absurde marked, siger Martin Lundholm og tilføjer:

- Vi kan konstatere, at 2 procents lånet er tæt på at bevæge sig over kurs 100 og dermed lukke, og så er der indiskutabelt en sandsynlighed for, at vi snart kommer til at se et nyt 30-årigt boliglån med en rente på 1,5 procent.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk