Coronatiden har været og er stadig svær for mange. Hverdagen blev vendt på hovedet fra den ene dag til den anden, da nærmest alt her i landet lukkede ned fra den ene dag til den anden. Men vi har fået nogle erfaringer med os, der har gjort os klogere. Dem skal vi lære af, siger borgmester i Skive Kommune Peder Christian Kirkegaard.
Smittetallet på landsplan såvel som ude i verden er for nedadgående, den kontrollerede, gradvise genåbning af de kommunale servicetilbud er så langt, at vi er tæt på at være tilbage, hvor vi slap, inden coronavirusset lukkede landet ned, vores børn er for længst tilbage i skoler og dagtilbud – men alligevel er vi et andet sted, end vi var, før vi kunne sige ’værnemidler’ og ’Sundhedsstyrelsens retningslinjer.’ Turen igennem den værste del af krisen har været hård og svær for mange. Den er heller ikke ovre endnu. Men vi har også lært meget, der på længere sigt vil skabe ny værdi. Og den læring skal vi tage med os, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard.
- Jeg er for eksempel dybt imponeret over, hvordan civilsamfundet har taget over i en svær tid, hvor frygten har fyldt en del hos mange. Tænk på den opmærksomhed, som for eksempel de ældre på plejecentrene har fået. De pårørende har sendt blomster, påskeæg, chokolade og andre hilsner, som har skabt megen glæde og taknemmelighed. Erhvervslivet har bakket op, da det brændte mest på med værnemidler. Om det så var to pakker handsker fra en frisør, der ligesom alle andre havde lukket forretningen. Andre og større donationer fandt også vej. Folk tog noget med fra supermarkedet til naboen, der måske ikke havde de samme muligheder for at komme ud og handle. Eller en bakke med take away-mad til ens forældre, hvis man alligevel kørte turen. Der har været så mange eksempler på, hvordan vi som civilsamfund er rykket sammen og er trådt til, da det brændte på. Det skal vi huske på, siger han.
Opgaven løst godt
- Og så er det imponerende, hvor hurtigt og effektivt det har kunnet lade sig gøre at lukke et helt land ned – helt ud i yderste led. Det siger noget om, hvor velorganiseret et land, vi lever i, og hvor stor tillid der er til de centrale myndigheder. Tilliden til hinanden har været en meget vigtig faktor i løbet af coronakrisen. Ligesom vi som kommune har stolet på Sundhedsstyrelsens retningslinjer og fulgt dem, har borgerne her på egnen også stolet på, at vi som kommune har været gode til at oversætte udmeldingerne til lokale forhold. Vi fik et nødberedskab til at fungere, hvor de kritiske funktioner blev varetaget. Opgaven blev simpelt hen bare løst så godt, som vi overhovedet kunne og med de bump på vejen, der naturligt vil være, når vi står i en krisesituation, som ingen har været i før. Men tilliden var der. Der var opbakning fra borgerne hele vejen rundt. Det er jeg meget taknemmelig for.
Som han ser det, er det hele Skiveegnen, der har en andel i æren for, at vi i denne del af landet er sluppet nådigt igennem den værste del af coronakrisen. I hvert fald indtil videre.
- Vi har under hele krisen haft i alt én smittet borger i vores ældrepleje og botilbud. Og til dato er der 51 borgere i Skive Kommune, der er testet positive. Det er naturligvis svært for den enkelte og de pårørende, der får en så potentielt alvorlig sygdom helt tæt på. Men det kunne være gået langt værre. Det gjorde det ikke, og jeg tror, det hænger sammen med, at folk her på egnen har været rigtig gode til at tage ansvar. De har taget Sundhedsstyrelsens retningslinjer til sig og passet på, selv om det har været besværligt. Og vi kan jo konstatere i forhold til smittetallene, at det har hjulpet. Folk har forstået, at det også har handlet om at passe på sig selv for at kunne passe på andre, siger han.
Løbet ekstra stærkt
- Vi har nogle medarbejdere i kommunen, der har løbet ekstra stærkt under nedlukningen. De skulle finde nye veje i opgaveløsningen, fordi det meste fra den ene dag til den anden skulle foregå via en skærm hjemmefra. De har lynhurtigt forsøgt at tilpasse sig en ukendt situation, da det meste lukkede ned. Både skolelæreren, pædagogen, personalet på plejecentrene og i botilbuddene og alle andre, der har den tætte kontakt med borgerne. Ja, og naturligvis også alle dem, der varetager de understøttende funktioner på rådhuset. Alle vil jeg gerne sende en stor tak til. For de har ikke kun haft meget at se til, da det meste lukkede ned. For under genåbningen har der vist sig langt flere dilemmaer og langt flere spørgsmål, vi skulle finde svar på. Det handlede om at finde den rette balance i forhold til at minimere risikoen for smittespredning, samtidig med at vi langsomt fik åbnet for de forskellige tilbud igen, siger han.
- Uden for rådhuset er der også ydet en imponerende indsats. Mange virksomheder har produceret som normalt – bare under andre forhold. Håndværkere har været af sted hver da, chauffører har sikret vareleverancer, landmændene har produceret som altid, og i butikkerne har de ansatte med smil og god service sikret, at vi har kunnet købe ind næsten som normalt.
Som det ser ud nu, er coronasmitten under kontrol. Antallet af nye tilfælde er faldende. Men coronatiden er ikke et overstået kapitel. Som dronning Margrethe har sagt, har vi fået en farlig gæst på besøg.
- Og den gæst er her altså endnu. Konsekvenserne af gæstens besøg vil vi også leve med i lang tid fremover. For der er nogle mennesker, for hvem coronakrisen har været særlig hård. Nogle har været meget syge, nogle har været bange for at blive det, fordi de ville være særligt udsatte, hvis de blev smittede, nogle har haft det svært med den ensomhed, de har oplevet, nogle har mistet deres job og forsørgergrundlag og så videre. Mange er trætte og trænger til en mere normal hverdag. Og den er heldigvis på mange måder på vej, siger Peder Christian Kirkegaard.
Muligheder for fordybelse
- Men når det er sagt, så har krisen også på mange måder gjort os klogere. Vi er blevet tvunget til at lægge vores liv om for en stund. Det har helt sikkert skabt et rum til refleksion for mange mennesker. Vi har fået tænkt nogle tanker og måske genovervejet vores liv. Og så kan vi jo se, at der i nogle sammenhænge har været en anden ro i hverdagen under coronakrisen. Vi hører fra daginstitutionerne, at der har været mere ro om morgenen, hvor børnene er blevet afleveret. Der har været nogle helt faste rammer for, hvordan det skulle foregå. Vi hører fra skolerne, at både elever og lærere har fundet nye veje i undervisningen udendørs, som begge parter har været glade for – også de kortere skoledage. Vi hører fra plejecentrene, at der trods savnet efter de pårørende har været en anden ro til daglig. Og nogle af de borgere, der benytter sig af dagtilbuddene – både på ældre- og på socialområdet – har faktisk været glade for ikke at skulle af sted. Det har givet dem mere ro. Vi hører fra medarbejderne, der har siddet derhjemme, at der har været helt andre muligheder for fordybelse i opgaver, der ikke ville have været der, hvis de havde siddet på kontoret.
Og det er noget af det, borgmesteren mener, vi skal tage ved lære af i stedet for kun at stræbe efter at nå tilbage til den hverdag, vi kendte, inden coronavirus lukkede en stor del af verden ned.
- En krise rummer altid et læringspotentiale. Den gør os klogere på godt og ondt. Og en krise får os til at vende blikket indad og tænke nogle andre tanker om måden, vi lever vores liv på, end vi plejer at gøre. Og der er helt sikkert noget, vi også i forbindelse med at denne krise brød ud, skal tage ved lære af. Som menneske har vi også et instinkt til at finde nye løsninger, når vi befinder os i en situation, der udfordrer det kendte. Og her håber jeg, at mange vil tænke over, om de har for travlt? Måske er der andre måder, vi kan indrette os på, som ville give os en mere afbalanceret hverdag? Jeg kunne i hvert fald godt forestille mig, at vi som samfund i højere grad kommer til at bruge hjemmearbejdsdage. Lige her og nu er det en fordel, fordi vi skal være opmærksomme på ikke at være for mange samlet på arbejdspladsen på én gang. Men vi skal også se muligheden som et konstruktivt redskab, når en opgave kræver en særlig fordybelse. Hygiejnen er vi også blevet langt mere opmærksomme på. Det er interessant, at antallet af ikke-coronarelaterede sygdomstilfælde er faldet så meget i løbet af de seneste måder. Måske er håndsprit kommet for at blive i vores hverdag, så vi i højere grad undgår sygdom, siger han.
De nære relationer
Han opfordrer også til at tænke over, om vi i det hele taget har for travlt – også i fritiden.
- Nu har foreningerne været lukket ned i en periode, der har ikke været de samme muligheder for at dyrke den ene og den anden sportsgren eller gå i fitness m.m. Det har været et savn for mange. Men igen: Er det alt det, vi gerne vil gå til, som vi skal gå til? Giver det os større livskvalitet at være af sted til aktiviteter flere gange om ugen, eller kunne vi nøjes med mindre? Vil det skabe en højere grad af nærvær at være mere hjemme sammen med familien og vennerne? Nu kan vi for eksempel se frem til en sommer, hvor de fleste af os nok vil blive inden for Danmarks grænser. Det er en oplagt mulighed for at dyrke de nære relationer. Det ser jeg som en stor værdi.
Her ved han godt, at det måske ikke kun er værdien af det nære, de unge ser. De har også brug for vennerne, for fællesskaberne og festerne. Det har været et savn for dem at måtte undvære, mens landet har været lukket ned. Og sommerens aflyste eller udskudte festivaler er også noget, som for mange af de unge er identisk med sommer.
- Venner og fester betyder rigtig meget i ungdomsårene. Og derfor skylder vi også de unge en stor tak, da de virkelig har båret en stor del af ansvaret for, at vi i hvert fald indtil videre er kommet godt igennem krisen på Skiveegnen. De har savnet de fællesskaber, de normalt er en del af. Men de har passet på og været godt til at overholde retningslinjerne. Et par måneder uden vennerne er for de unge ensbetydende med et stort afsavn. Det er en tid, der ikke kommer igen. Men hvor har de været gode til at bære med og vise samfundssind. Dem kan vi godt være stolte af.
Tæt samarbejde og fælles fodslag
Selv har han været af sted på borgmesterkontoret hver dag under krisen.
- Jeg har villet være let tilgængelig i sådan en alvorlig situation. Jeg har også haft et tæt samarbejde med krisestaben og været klar med sparring, når der har været brug for det. Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har følt mig lidt som ’Palle alene i verden’ på rådhuset. Normalt har jeg stor social kontakt i min hverdag. Jeg er ude at møde virksomheder, borgere og repræsenterer kommunen i mange sammenhænge. Det har der naturligvis været lukket helt ned for i en periode. Jeg savner altså også at give hånd, når jeg møder nogen. Men noget af det værste ved krisen har været oplevelsen af de virksomheder – - også enkeltmandsvirksomheder – som har været og er voldsomt udfordret på grund af den situation, de er endt i. Det har næsten ikke været til at bære at se på, at nogle menneskers livsværk og livsgrundlag bare er smuldret, uden at ejerne har kunnet gøre noget som helst for at undgå det, siger han.
- Men samtidig har jeg virkelig glædet mig over den medmenneskelige hjælpsomhed og initiativrigdom, vi har oplevet i civilsamfundet. Jeg har også oplevet, hvordan byrådet har stået sammen under krisen. Vi har haft et tæt samarbejde præget af en stor tillid til den imponerende dygtige krisestab, vi har her i kommunen. Der har været et fælles fodslag om at finde de bedste løsninger for borgerne i Skive Kommune. Vi har også fremrykket nogle anlægsinvesteringer for at hjælpe virksomhederne. Og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe der, hvor der er et behov. Men vi står stadig i en ukendt situation. Vi ved ikke, hvornår coronatiden er ovre. Vi ved ikke, om der kommer en anden bølge. Og vi har endnu ikke overblikket over konsekvenserne af krisen. Hverken her i kommunen, på landsplan eller i resten af verden. Men de erfaringer, vi nu har, giver mig et håb om, at vi ved fælles hjælp kommer godt ud på den anden side – hvis vi også husker at tage ved lære af det, vi har været igennem.
