Skive Kommune blandt de mest ejendomsvenlige i landet

Foto: Skive Kommune
NYHEDER:

Skive er i 2019 klatret op ad ranglisten og har generobret andenpladsen efter at være rykket ned på en femteplads i 2018.

Men kommunen har siden undersøgelsens begyndelse været at finde på top-10 over de mest ejendomsvenlige kommuner og er længe gået foran i forhold til gode rammer i ejendomssektoren.

Den flotte placering skyldes, at kommunen har en lav grundskyld, ingen dækningsafgift, få ejendomsforbrydelser og at både byggesagsbehandlingstiden samt timeprisen for sagsbehandling ligger lavt. Det er fem ud af seks parametre, kommunerne vurderes ud fra i undersøgelsen.

Gode forhold
- Skive Kommune gør det virkelig godt i undersøgelsen. Det er tydeligt, at kommunen forstår, at ejendomsvenlighed og gode forhold på boligområdet gavner både borgerne, erhvervslivet og kommunen,’ siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i EjendomDanmark.

Det glæder Peder Christian Kirkegaard (V), borgmester i Skive Kommune meget, at Skive igen markerer sig som en stærk erhvervskommune, denne gang med en andenplads i EjendomDanmarks måling af ejendomsvenlighed:

- Vi prioriterer vores samarbejde med erhvervslivet højt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en effektiv og professionel sagsbehandling i byggesager. Desuden er det naturligt for os, at vi som kommune har en lav grundskyld og ingen dækningsafgift, fordi vi dermed bidrager til at give vores lokale erhvervsdrivende en god ramme for at skabe vækst og udvikling, siger han.

Fakta:

Top 5 i EjendomDanmarks undersøgelse

  1. Thisted
  2. Skive
  3. Herning
  4. Struer
  5. Vesthimmerland

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk