Rute 34 mellem Herning og Skive lukkes midlertidigt nord for Haderup

Foto: Vejdirektoratet
NYHEDER:

Vejdirektoratets arbejde på Haderup Omfartsvej vest om Haderup medfører nu en midlertidig spærring af Herningvej/Skivevej, hvor den kommende omfartsvej tilsluttes rute 34 nord for Haderup. Strækningen vil være spærret i ca. 6 uger fra søndag den 18. august og frem til tirsdag den 1. oktober.

I perioden med spærring vil der være skiltet omkørselsrute for bilister, der skal mod henholdsvis Herning eller Skive. Omkørsel vil ske via rute 26, rute 186 og rute 16.

Omkørslen er ca. 4 km længere end den normale vej via rute 34 og vil forlænge rejsetiden med nogle minutter. Trafikanterne skal derfor regne med lidt længere rejsetid en vanligt i den periode, hvor arbejdet står på.

For cyklister vil der være en mindre omkørsel via Hahlvej og Røjbækvej uden om den spærrede strækning.

Den nye tilslutning kræver blandt andet en fuldstændig ombygning af Skivevej over en strækning på 5-600 meter. Spærringen er derfor nødvendig for at tilslutte omfartsvejen på den sikreste måde og på kortest mulig tid.

Vejdirektoratet beklager generne og vil gøre arbejdet færdigt hurtigst muligt.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør

mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk