Lokalt autoværksted søsætter abonnementsløsning: ”Vi vil gøre værkstedsbesøget nemmere”

Foto: Salling Autogenbrug
NYHEDER:

Salling Autogenbrug i Lindum i Nordsalling driver ved siden af autogenbruget et almindeligt autoværksted, hvor de servicerer og reparerer alle typer biler. De to brødre Mads og Lasse Haubo overtog autogenbruget fra deres far i 2009, hvor de samtidigt etablerede et topmoderne værksted. Det har udviklet sig meget de sidste 10 år og nu lancerer de en abonnementsløsning, hvor deres kunder kan betale et lille beløb i måneden og være dækket ind med de små faste besøg på værkstedet i løbet af et år.

”En gennemsnitlig bilejer bruger i omegnen af 3.000 - 4.000 kr. pr. år på sprinklervæske, synstjek, airconditionservice, vejhjælp, dækhotel, dækskift når årstiderne skifter og lignende”, fortæller Lasse Haubo og fortsætter: ”Vi ønsker at gøre værkstedsbesøget nemmere for vores kunder og de skal ikke overveje om de skal få lavet f.eks. synstjek inden de kører bilen til syn eller om de skal springe et A/C service over for at spare penge. Derfor har vi skabt en abonnementsløsning, hvor kunderne bare betaler et lille fast beløb hver måned, og så sørger vi for resten” fortæller Lasse Haubo.

Et abonnement koster 89 kroner i måneden og indeholder gratis sprinklervæske, A/C Service, synstjek, vejhjælp, dækhotel inkl. skift af sommerdæk og vinterdæk samt lånebil, og billig finansiering med mulighed for lang kredit ved øvrige reparationer. Som ny abonnent får man desuden en elektronisk P-skive eller en trafikalarm i gave.

Mere gennemsigtighed for kunderne
Gennem den såkaldte abonnementsløsning sparer du som kunde omkring 2.500 kr. pr. år, hvis man er en gennemsnitlig forbruger af de ting der er inklusiv i ordningen. Så det er selvsagt ikke noget værkstedet tjener noget på, men det er heller ikke meningen, hvis du spørger de to brødre.

”Vi har rigtig mange faste kunder og dem vil vi gerne tilbyde en endnu bedre løsning, så de ikke skal have pungen op af lommen, når de blot skal have fyldt sprinklervæske på eller lavet dækskifte, som de jo ved de alligevel kommer og får gjort to gange årligt”, udtaler Mads Haubo. ”Det er ikke et nyt produkt vi kommer til at tjene en masse på – tværtimod. Men det er en service for vores eksisterende kunder, og så håber vi selvfølgelig også at det er noget der kan tiltrække nye kunder”

En løsning der tjener bilen bedst
Det er også en løsning som tjener bilen bedre og dermed på flere måder bliver en økonomisk gevinst, og forlænger levetiden på din bil, mener Lasse Haubo: ”Flere tror det er okay at skippe et års A/C service, men efter et år dannes der kondens i beholderen, og det skaber dårlig lugt og bakterier i kabinen i bilen – og det er ikke alle der er klar over det,” fortæller Lasse Haubo. ”Med vores abonnementsløsning, kan det ikke betale sig at springe den slags service over. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk