På dagtilbuddet Idavang under Autismecenter Skive kommer der for tiden kun én borger mod normalt 60. Han har helt særlige behov, derfor har Skive Kommune vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at hans hverdag ligner den, han kender – også i disse coronatider. Sammen med to medarbejdere holder han stedets store have i gang, så der bliver noget genkendeligt for de andre borgere at vende tilbage til efter corona-krisen.
Det kan måske lyde som den rene luksus, at der på dagtilbuddet Idavang under Autismecenter Skive er to medarbejdere på arbejde for at være der for én borger for tiden. Normalt er der 60 borgere på stedet. Men på Idavang har de en stor have, som borgerne normalt hjælper med at passe. Nu er de to medarbejdere og den ene borger om at klare det hele. Men det går godt. Og dét at inddrage den ene borger i arbejdet med at luge bede, plante, ordne drivhuse og gøre haven klar til sommeren, skal ses som en brik i et meget større puslespil, der skal gå op.
- Han kommer her hver dag, som han plejer. Han har brug for det at have en meget fast struktur i sin hverdag. Den opretholder vi mest mulig ved at lade ham komme her, selv om alle andre ikke er her. Og min kollega og jeg har travlt med alt det, vi plejer at være mange flere om, siger Allan Lanng, der er værkstedsassistent på Idavang og er vant til at være tæt på borgeren, der kommer der, som han plejer.
Passer og vedligeholder haven
- Men en meget stor del af vores arbejde går normalt med at aktivere og være der for de borgere, der kommer her. Når der kun er en borger, er den opgave naturligt nok ikke så omfangsrig. Til gengæld har min kollega, borgeren og jeg så mulighed for at passe og vedligeholde haven, som den skal. Det giver rigtig god mening. For det betyder, at vi, når vi er på den anden side af corona-krisen, er klar til tage fat, der hvor vi slap. Så vil de borgere, der plejer at komme her, møde ind til dét, de kender og ikke et sted, hvor alt er tilgroet. Det vil have stor betydning for deres trivsel og gøre, at det bliver lettere for dem at vende tilbage til hverdagen igen. For de er altså mere sårbare over for forandringer end mange andre, siger han.
Det, at borgeren, der kommer på Idavang, skaber også mere ro hjemme på bostedet, hvor han bor. Det har stor betydning for de andre borgere, der bor der – og for personalet, der arbejder dér.
- Nogle af vores borgere reagerer mere voldsomt på ændringer i de daglige rutiner end andre. Så de af mine kolleger, der arbejder på bostederne, har også hænderne fulde for tiden, siger Allan Lanng.
- Vi gør jo alle, hvad vi kan for at skabe så struktureret og forudsigelig en hverdag for borgerne som muligt. Vi hjælper hinanden i denne tid, hvor vi alle er pressede. Dagmedarbejdere tager også weekendvagter. Vi laver andre aktiviteter med borgerne, end vi plejer. Så der bliver tegnet, malet, syet, spillet spil, gået ture, sunget og spillet musik og alt muligt af det, der nu kan lade sig gøre i små grupper. Der er jo en hverdag, der skal fyldes ud på en så meningsfuld måde som muligt, nu hvor mange af dem ikke kan møde op i de tilbud, de plejer at komme i. Og så gør det jo ikke noget, at vi er heldige med vejret.
Klar, når de har et behov
Der ligger også en stor opgave i at kommunikere med de pårørende. Der er jo lukket for besøg på bostederne, og det påvirker både borgerne, der bor der, og deres pårørende.
- Det er svært for vores borgere, at de ikke må se deres familie lige nu. Mange af dem har mistet deres netværk i denne tid. Derfor har vi også en større opgave i forhold til at være der for vores borgere. Vores telefoner er åbne, og vi holder ikke så meget øje med, hvad klokken er. Vi er klar, når de har et behov. Vi hjælper også vores borgere med at få skrevet, ringet op og sendt billeder hjem til deres pårørende.
Påsken kommer også til at forløbe på en noget anden måde, end den plejer. Normalt ville borgerne på bostederne blive sendt hjem til deres familier. Det kommer ikke til at ske i år. Det er netop meldt ud i et brev til de pårørende fra Skive Kommune. Her henstiller kommunen kraftigt til, ’ at borgerne i Kommunens tilbud bliver i deres egne boliger i påsken, og ikke tager på ferie hos eller med familie eller venner. Vi håber på jeres forståelse og samarbejde om at bekæmpe risikoen for at bringe smitte ind i vores tilbud, da vi har at gøre med en sårbar gruppe af borgere.’
- Det bliver hårdt for dem, og de vil blive kede af det, men jeg er ikke som sådan bekymret. Os, der er omkring borgerne, er meget opmærksomme på deres behov. Vi snakker meget med dem om det, der sker, og de viser en stor forståelse for situationen. De forstår det er vigtigt, at vi gør tingene på en anden måde end normalt. Så vi skal nok komme godt igennem påsken og hjælpe dem til at kontakte deres familie på de måder, vi nu kan via telefon og Skype m.m. Mine kolleger og jeg er i det hele taget ved godt mod, fordi vi hjælper hinanden hele vejen rundt. Det smitter af på borgerne, vi er der for.
