Danmark for Målene kommer til Skive

Foto: Skive Kommune
NYHEDER:

Kom og vær med, når Danmark for Målene sætter fokus på ’sundhed for alle’ i Skive.

Jesper Skibby kommer og holder et inspirerende foredrag om at få flere cykler på gaden igen. Derudover arrangerer Danmark for målene blandt andet tegnekonkurrence, skattejagt, tip en 17’er, spændende verdensmålslæsning og meget mere. De serverer også gratis, bæredygtig fairtrade-kaffe.

En masse lokale aktører kommer desuden og fortæller om de mange sundhedstilbud og -muligheder der er på Skiveegnen:

Skive Idrætssamvirke er gået sammen med Bevæg dig for Livet. De tager eventvognen med og sætter gang i Posthustorvet i Skive med musik fra DJ’s fra Ungdomsskolen. Over middag arrangerer de minitennis og kurvebasket.

Fit & Sund og giver mulighed for at få lavet en kropsanalyse, en konditest samt for at få 15 minutters gratis behandling af en fysioterapeut.

Musikskolen kommer og fortæller om deres nye tilbud om at være med i et ’velværekor’. 

Sundhedshuset i Skive står i Danmark for målenes hovedpavillon og fortæller om sundhed i Skive Kommune samt om de mange sundhedsaktiviteter og -muligheder der er i Skive Kommune.

Niels Ole D. Nielsen, formand for Sundheds-, Social- og forebyggelsesudvalget siger nogle indledende ord om Sundhed på Skiveegnen inden Jesper Skibby holder oplæg kl. 12.30

Sted og tidspunkt: Posthustorvet, lørdag d. 18. maj kl. 10-14

Danmark for Målene:
Danmark for målene er arrangeret af 48 danske kommuner i samarbejde med ”Verdens bedste nyheder”, ”Globalt fokus” og ”Global public”. Projektet går ud på, at der er planlagt en FN’s 17-verdensmålsturne i 48 danske byer, hvor man vil besøge hver by 6 gange. Dette sker, fordi man har erfaret, at kun 20% af danskerne kender verdensmålene, og det vil man gerne ændre på. Hver gang projektet kommer til Skive, vil der være forskellige fokus. ’Sundhed for alle’ er første arrangement ud af seks.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk