Skive Kommune får nu lige så mange underretninger om børn og unge, der ikke trives, som før coronakrisen brød ud. Det giver dem bedre muligheder for at opdage og dermed hjælpe de børn og unge, der har det svært.
Efter at skolerne og dagtilbuddene blev lukket ned i forbindelse med coronakrisen, faldt antallet af underretninger om børn og unge til Skive Kommunes familieafdeling markant. Fornemmelsen var ikke, at det var fordi der pludselig var færre anledninger til at sende underretninger.
- Vi tror jo, det har noget at gøre med, at børnene ikke længere mødte op i skoler og dagtilbud. De skulle jo også holde sig for sig selv. Så der var ikke på samme måde professionelle omkring dem til at se og opleve, om der var nogen, der havde brug for hjælp. Det er jo nemmere at spotte et barn, der har brug for hjælp, når det møder op i skolen, end når man kun har online eller måske ingen kontakt. Men nu er antallet af underretninger tilbage på samme niveau som før coronakrisen, siger Helle Trangbæk, der er familiechef i Skive Kommune.
- Det er naturligvis en alvorlig sag, når vi får en underretning om et barn. Det handler jo om, at der er et barn eller en ung, der på en eller anden måde er i klemme og har det svært. Men når vi bliver gjort opmærksomme på det, har vi jo større muligheder for at hjælpe de familier, hvor børnene er.
Hun understreger, at mange af medarbejderne er løbet ekstra stærkt under nedlukningen for at være opsøgende i forhold til de børn og unge, de havde en bekymring for.
- Ude på skolerne har de gjort et stort stykke arbejde for at kontakte de elever, der ikke fik logget på, når der var onlineundervisning. Der har været et stort opsøgende arbejde i gang, siger hun og henviser til kommunens skole- og dagtilbudsrådgivere, SSP (samarbejde mellem sociale myndigheder, skoler og politi) og familieafdelingens sektioner Multi, Sabroegaarden, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) samt sundhedsplejen.
Flere, der ser hører og mærker
I og med at børnene er vendt tilbage til både skole og dagtilbud, er der som sagt flere, der ser, hører og mærker dem i deres hverdag. Det er også familiechefens erfaring, at det er lettere for en person med professionel relation til et barn at sende en underretning til kommunen.
- Det er altså et stort skridt at tage for en nabo eller en anden, der kunne være bekymret. Nogle kan måske godt have fornemmelsen af, at de blander sig i noget, de ikke skal blande sig i. Det er noget andet for en lærer eller en pædagog. Dels er relationen forankret i deres profession, dels har de også en skærpet pligt til at underrette, hvis de bliver opmærksomme på, at der er børn og unge, der har brug for hjælp. Og underretningerne bliver jo sendt ind med det formål at hjælpe familierne, hvor børnene og de unge er. Det sker altså for at understøtte deres trivsel, siger Helle Trangbæk.
Men hun minder også om, at coronakrisen endnu ikke er ovre. For selv om nogle børn og unge ligefrem har fået bedre efter at være været derhjemme med ro på i cirka to måneder, er der også nogen, der har fået det værre.
- Nogle børn og unge har i en periode oplevet en ensomhed, de måske aldrig tidligere har oplevet. De har været sendt hjem og dermed isoleret fra det fællesskab, de ellers har været en del af. Det har været sværere for nogle end for andre. Vi ved det af gode grunde ikke endnu, men jeg kunne godt forestille mig, at vi endnu har til gode at se de reelle konsekvenser af coronakrisen for de børn og unge, vi her taler om. Det vil vise sig efterhånden, og vi vil naturligvis være klar til at hjælpe dem og deres familier så godt, som vi overhovedet kan, siger hun.
