Lørdag den 6 august 2016 løb Fur Bryghus sommerkoncert 2016 af staben, og det var en fin dag hvor vejret også var med dem, idet solen tittede frem fra klokken 13.30 og til solnedgang. 750 festglade deltagere havde fundet vej, og de fik musik, atmosfære og fantastisk stemning for alle pengene.
"Vi havde 6 Bands på programmet og startede med back to Back kl. 13.00 som lagde godt ud og fik skabt en god stemning. Derefter tog Zididada over og lagde sig i selen og fik alle folk med på deres kendte numre." fortæller Danni Boysen fra Fur Bryghus.
Herefter fulgte andre kunstnere som Volf Band, Nicolai og Piloterne, samt Peter og de Andre kopier, som alle leverede fantastiske koncerter, inden Hardinger Band lukkede festen med et brag med alle de gode gamle kendte Shubidua numre.
Igen i år var der rig mulighed for at få noget at bryghusets gode mad, i form af frokost buffet samt lækker Cavery aftenbuffet. Derudover var der den kendte Bryghus Burger, samt dessert-pandekager og mændenes foretrukne restaurant; ”pølsevognen”.
Danni Boysen fortæller; "Der var mulighed for bustransport fra havnen op til bryghuset, men allerede nu er planlægningen i gang til næste år, hvor vi håber at endnu flere vil dage turen til fur den 1. lørdag i uge 31. Vi vil bla. lave pakke løsninger, så man kan købe en billet der inkludere transport fra skive til bryghuset og retur samt evt. fra Nykøbing mors og retur."
Hos Fur Bryghus ser de frem til flere gode sommerkoncerter, og håber at de alle bliver, som denne; "En god dag hvor stemningen, humøret og musikken var i top."