Stemningsfuld musik og trylleri på SVANEN

Musik:

Efter en aktiv sæson med koncerter, solnedgangsmusik og Skive Sangskriver Festival 2017 lukker SVANEN så småt ned og går i hi på reden indtil vinteren er ovre.

Torsdag 28. sep. 19.30 - 21.30 er der således mørkning på båden med lys, fakler og stemningsfulde fortællinger.

Violinisten og harpespilleren Lars Kristensen fra Mors entrer skuden sammen med tryllekunstner Gitte Jensen, og sammen vil de skabe intens hygge og mørk mystik Lars er veteran på båden og har ofte underholdt med sin smukke og inciterende irske musik på harpe og violin - hvorimod Gitte Jensen er en ny og spændende gæst.

Ingen vil kunne vide sig sikker ombord, når sirener og skovtrolde danser i natten med elverpiger og havmænd til Lars’ magiske musik og Gittes utrolige tryllerier.

Fællessang bliver der også tid til, og en pause med kaffe/the, kage, frugt, vin, øl mm. Entré 60 kr. inkl. kaffe. Vin og øl kan købes ombord.

Sommeren, der blev væk
Helt slut er det dog ikke, da de nemlig har fået råd til endnu en koncert på SVANEN fredag 29. sep. kl. 20 – 22 - og det bliver til et gensyn med den charmerende og sprudlende musikalske trio Chr. Søgaard Trio, som elegant og muntert vil traktere harmonika, guitar og bas og divertere med sørgmuntre viser, jazz og folkemusik
til skæve og finurlige tekster fra alverdens lande.

Sammen med alle SVANENs trofaste lyttere og seere vil de råde bod på Sommeren, der blev væk - og spille stjernerne ned fra himlen og SVANEN i sænk - en flot og festlig afslutning på en regnfuld sæson!

Entré 60 kr. inkl. kaffe/ the, kage og frugt. Vin og øl kan købes.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk