Søndag aften ankom kursisterne til Resenlund, til denne uges kursus for sangere på MGK niveau, hvilket vil sige sangerne fra musikskolers overbygninger.
De startede mandagen ud med enkeltvis at mødes med denne uges undervisere. Tirsdag får de hver en halv time sammen med de to instruktører, hvor der arbejdes intensivt med både udtalelsen af de enkelte ord, hvor trykket skal lægges, forståelsen af teksternes delelementer samt helhed m.v. Eftermiddagen bruges på undervisning alene eller sammen med én af de andre deltagere. Deltagerne er ivrige og arbejder hårdt for at få så meget som muligt ud af dagens lektioner.
Kurset ender ud i en koncert i Skive Theater torsdag aften kl 19, hvor der er gratis adgang for publikum.