Solnedgangsafslutningspandekagefest på SVANEN

Foto: SVANEN
Musik:

Kom til Solnedgangsafslutningspandekagefest foran Skive Roklub Lørdag 31. august kl. 20.00 - 22.00.

Efter en fantastisk koncert med Natalia og Søren på SVANEN torsdag aften, hvor knap 120 gæster fik en oplevelse ud over det sædvanlige i selskab med Natalias Packert utroligt flotte sangstemme og Søren Bechs sublime klaverspil, er SVANEN nu klar til afslutningen på Solnedgangsmusikken.

Lørdag 31. august er der Solnedgangsmusik på Havnen for sidste gang, og i den anledning har Svanemor inviteret alle de musikere, der har spillet Solen ned i sommerens løb, til at komme forbi og give et nummer eller spille med i det til lejligheden nedsatte fælles Solnedgangsorkester.

Efter musikken, de gode, kendte fællessange og måske en enkelt folkedans er der kaffe, pandekager og frugt til alle!

Kaffe & pandekager 25 kr. Vin/øl 20 kr.

For at være sikker på, at der er plads til jer - også i regnvejr - har Kulturnetværket SVANEN, der igen i år med en bevilling fra Bydelspuljen står som arrangør af Solnedgangsmusikken, lånt Roklubbens lokaler (lige ved siden af “Strandtangen”).

Alle er velkomne! - kom og lyt til fanfaren og vær med til at synge Solen ned for allersidste gang i år!

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør

mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk