Skive Festival forventer 10.000 gæster på pladsen

Foto: Jan Sand
Musik:

Skive Festival billetsalget går ind i sin afsluttende fase, og festivalledelsen glæder sig over, at ligeså mange har valgt at støtte op om festen i år, som sidste år.

Programmet er offentliggjort til fulde, og der er god musik i vente til festivalgæsterne, som i år byder på Dizzy Mizz Lizzy, Rasmus Seebach, Aqua, Mads Langer, Carpark North, 90’er Festen, Johnny Logan, Skinz m.fl.

Og der er nyheder på pladsen i år igen. Sidste år bød på et par nye barer og en ny indgang op igennem smukke Krabbesholm Skov, hvilket også bliver indgangen i år. I år byder nyhederne på en Rooftop Bar, hvor man kan købe sig ind på fri bar under en valgfri koncert, og i samarbejde med byens fonde og Rent Liv, har festivalen søsat et ”Lokale Fødevarer på Skive Festival” projekt. Projektet udfolder sig i Restaurant Waterfront, hvor alle private som virksomheder kan nyde en bid mad, og i år er maden og dét der flyder fra hanerne udelukkende baseret på lokale råvarer.

Også på campen er der nu endelig mulighed for at tage sin campingvogn med, så det mere modne publikum også kan overnatte på festivalen i en ”voksen afdeling” på campen.

Så alt i alt, en festival i fremdrift, med nyheder stort set hvert år efterhånden.

Talskvinde Charlotte Danefeld udtaler: ”Det er vigtigt for os kontinuerligt at investere i udvikling, for ikke at falde bagom dansen på markedet”. Landets øvrige festivaler udvikler sig i en rivende fart, så det er med at hænge i her i Skive, hvis vi fortsat vil være anerkendt som en national festival. Men vi er stolte af at kunne sætte byen på landkortet år efter år, og vi er ekstra stolte af for andet år i træk også at have en plads på verdensranglisten.

KONTANTLØS
Skive Festival er i år igen 100% kontantløs i boderne. Det betyder at du som gæst kun kan benytte kreditkort og mobilepay i barer og boder, eller gå i kontantboden og få sat sine kontanter ind på et værdikort, til afbenyttelse i barer og boder.

Charlotte Danefeld udtaler: ”Skive Festival bliver i år igen kontantløs, både så vi har 100% styr på pengeflowet, men også så vi efterfølgende har enorm værdifuld data i forhold til vores salg på pladsen.”

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk