Hos Sundsøre Festival er de godt i gang med planlægningen, og næste gang skrives der 2017, som er den 29. år festivalen afholdes.
Tidligere har festivalen været beskrevet som et sallingbogilde, men de benytter vedholdende deres motto: ”Festlig, folkelig, og fornøjelig”, og det er i netop den ånd at der arrangeres 2017-festivalen.
Morten Konge Nielsen, fra Sundsøre Festival fortæller: ”Lige nu arbejder vi på musikprogrammet, tilladelser, PR og alt det andet, så vi kan få tømret en ordentlig festival sammen i 2017.”
Ved dette års festival var der hele 1.600 gæster, hvilket var mange flere end året før.
Billetter kan købes på billetten.dk, samt hos Strøgets Vinhandel eller hos Morten på John Bull Pub. Priserne på billetter ligger på 300 kr. indtil jul - derefter stiger prisen til 400 kr., så skynd dig at sikre dig en billet. Perfekt som julegave.