Skive Kirke tager hul på en række sommerkoncerter med i alt fire af slagsen. Første koncert er torsdag den 20. juli 2017 klokken 19.30.
Her får man mulighed for at tage på en musikalsk sommerrejse rundt i Europas byer, når Skive Kirkes organistassistent, Anna Ring, spiller musik fra ind- og udland, lover Skive Kirke.
Vi skal blandt andet besøge fødselaren Niels W. Gade i København, den store J.S. Bach i Leipzig, samt aflægge visit hos den engelske Edward Elgar.
Koncerten transmitteres på kirkens storskærm så man kan følge med i organistens spil undervejs.
Der er fri entré til koncerten.