KIM LARSEN & KJUKKEN til Skive Festival

Musik:

”Hva’ fa’en Skive? Har I gået til sang? Kæft I synger godt!” – sådan lød ordene fra Kim Larsen, da han i sommers spillede på Skive Festival foran en fyldt festivalplads. Siden da har han spillet på landets festivaler foran mange fyldte pladser, for slet ikke at nævne mange andre udsolgte koncerter landet over her i efteråret.

”Der er pludselig opstået en unægtelig magi omkring Kim Larsen, der sidste år rundede 70 år. Folk myldrer til hans koncerter, som var det den sidste og han præsterer bedre end nogensinde før”, udtaler Charlotte Danefeld – PR ansvarlig på Skive Festival. Derfor kan de simpelthen ikke holde 25 års jubilæum uden ham. Det er ret magisk i sig selv, at Skive Festival har eksisteret i 25 år, så selvfølgelig skal hele Danmarks troubadour nr. 1 være med til at understøtte magien til næste år. Larsen kan tiltrække alle aldersgrupper lige fra de helt små til dem af os der har fået sølvhår, og han giver alt hvad han har i sig, uanset om det er en af de rockede numre eller en af de mere eftertænksomme. Han er fræk, han er sjov, han er folkets mand, han er en dansk legende.

Og han stopper ikke sådan lige. For selvom han nu har rundet de 71 år, så forhindrer det ham selvfølgelig ikke i at udgive et nyt album til foråret, hvor singlen ”Moder Jord” allerede er ude. Trods det, så håber Skive Festival selvfølgelig på, at han hiver de bedste af hans klassiske hits op af guitarkassen, når han gæster Skive næste år.

Det bliver fire uforglemmeligt festlige dage i 2017, når Skive Festival, Kim Larsen og mange andre fede musikere fejrer festivalens 25 års jubilæum.

Såfremt man vil benytte lejligheden til at forære en festivalbillet og dermed Kim Larsen koncert til én man har kær, så er der billetter til salg på festivalens hjemmeside, og man kan desuden bruge Skive City Gavekort i Strøgets Vinhandel som betaling for billetten.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk