Hyggeligt gensyn med The Quiggs på SVANEN

Musik:

Torsdag den 6. juli byder SVANEN velkommen til koncert med den dansk-skotske duo The Quiggs.

The Quiggs, som formidler skotsk folkemusik, ballader og egne sange, gæster igen Kulturhusbåden ved den femte af årets sommerkoncerter.

Pernille Quiggs er født på Mors og har giftet sig til sit skotske efternavn. Hun har skabt sig sin egen karriere som folkesanger og sangskriver og har udgivet flere CD’er, som har fået fine anmeldelser i ind- og udland.

Stephen Quiggs er en kendt og højt elsket skotsk folkesanger, tidligere medlem af den legendariske skotske folkemusikgruppe “The Calmans”, som i mange år turnerede over hele verden, herunder også i Danmark.

Sammen optræder de nu som duo med et smukt og righoldigt repertoire af folkemusik, ballader og egne sange, hvor deres inciterende guitarspil og flotte stemmer kommer fornemt til deres ret i et harmonisk samspil.

Undervejs fortæller de begge på både dansk og engelsk om deres liv - og deres tilværelse som familie, rejsende i musik og imellem to kulturer.

Med et utal af koncerter, festivaler og radioprogrammer bag sig har de et trofast internationalt publikum og er populære overalt, hvor de spiller.

Entré 120 kr. inkl. fællessang + kaffe/ the og forfriskninger ombord. 

Sommerkoncerterne på Kulturhusbåden SVANEN arrangeres på 4. år af Kulturnetværket SVANEN i samarbejde med Skive Kommune.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk