De første tre kunstnere offentliggøres til Skive Festival

Musik:

Halvvejs inde i billetsalgsstarten og Early Bird salget for Skive Festival 2018, kan Skive Festival i dag fredag løfte sløret for de tre første navne.

Carpark North, Ude af Kontrol og Johnny Logan bliver startskuddet til en lang række offentliggørelser henover efteråret.

Musikbooker Michael Eiskjær fortæller: - Der er igen i år lagt vægt på at spænde bredt og tilfredsstille så mange som vi overhovedet kan. Derfor vælger vi at gå i salg med disse tre navne. Carpark North, som vi betragter som halvlokale i kraft af Søren Balsner på bas, har for alvor i 2017 markeret sig som en af den bedste danske rockbands, og en af de bands, som i fremtiden skal bære den tunge danske rock arv videre. Ude af Kontrol er vores bud på noget af det fede clubmusik, som vil vokse sig større og større og bare skabe en fed fest på Skive Festival, især for de unge. Sidst men ikke mindst Johnny Logan, som repræsenterer de glade 80’ere, Melodi Grand Prix, pop og nostalgi. Han kan det hele, og han skal underholde vores ældre publikum på festivalen, og nok også skabe lidt kult hype hos de unge.

Hele dagen i dag fredag indtil midnat, kan man købe en partout billet til Skive Festival til reduceret pris og spare 200 kroner - men kun i dag. Det er derfor ikke muligt at købe billige billetter senere på året eller næste år.

Festivalledelsen håber på ligeså stor opbakning til billetsalgsstart i år som sidste år, hvor over 4000 valgte at købe billet på den første dag.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk