Wøldiche vine - Piano jazz & dejlige vine

Jeanne Søgaard, indehaver af Wøldiche Vine
Foto: Wøldiche Vine
Jeanne Søgaard, indehaver af Wøldiche Vine
Mad og drikke:

Wøldiche Vine inviterer vin- og musikinteresserede til en hyggelig aften i selskab med dejlige vine og skøn jazz.

»Under arrangementet, der finder sted den 3. september om aftenen, vil deltagerne få serveret og præsenteret en række vine fra bl.a. Italien, Frankrig, Spanien og Argentina, hvortil der serveres forskellige snacks«, oplyser Jeanne Søgaard, Wøldiche Vine. »Udover de dejligt dråber til hals og gane, vil der ligeledes være swingende toner til ørene, i det Kai Jørgensen, Skive, under vinsmagningen vil underholde med iørefaldende pianojazz«.

»Jeg synes, at det er både sjovt og inspirerende at lave forskelligartede arrangementer og events. Derfor prøver jeg at tænke ”lidt ud af boksen” og finde forskellige samarbejdspartnere, der vil være med til at lave hyggelige og samtidig lærerige aftener. På den måde bliver der mangeartede tilbud og muligheder for mine kunder – altså lidt for en hver smag«, slutter Jeanne Søgaard.   

»Arrangementet er åbent for alle interesserede, men da der dækkes op ved mindre borde rundt omkring i begge butikslokaler, er der et begrænset antal pladser. Derfor vil tilmelding være efter ”først-til mølle”-princippet. Deltagergebyr skal påregnes«, afrunder Jeanne Søgaard.

Seneste tilmelding er den 31.08.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk