Staarup Haandbryg i konkurrence om at blive Årets Lokale Vare 2015

Mad og drikke:

Tre nordjyske produkter dyster i Årets Lokale Vare 2015

Det pibler frem med nye, spændende lokalt producerede fødevarer overalt i Danmark, viser stor landsdækkende konkurrence, som Coop og Madkulturen iværksatte i maj. Nordjyske produkter dyster nu mod syv andre landsdele om at gå videre til finalen og forbrugerne er med til at afgøre hvilke ved afstemning online eller ved én af de lokale smagedagsevents i udvalgte butikker landet over.

Hvilke nye varer finder mon vej til hylderne i Coops butikker, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen? Nu kan forbrugerne stemme lokale produkter i landsfinalen. Fra 3.-16. september er den digitale stemmeboks åben, og 11. september kl. 15-18 inviterer Kvickly i Aars til lokal smagedag, hvor man kan smage på varerne og møde producenterne bag før stemmen afgives.

”Vi ved, at 49 % af danskerne mener, at det er meget vigtigt, at lokale råvarer indgår i måltidet. Nu har de chancen for at give deres lokale favoritter medvind med en stemme, så vi kan få endnu flere spændende varer på hylderne,”  siger Judith Kyst, direktør for Madkulturen.

Nordjysk snaps, frugtlæder og marmelade

Bag kåringen i Nordjylland står en dommerkomité bestående af, Kim Møller Kjær, Villa Vest Lønstrup, Birgitte Gert Jensen, Arkitektskolen Aarhus, René Langdahl Jørgensen, Gastro og Nordsøen Forskerpark, Flemming Pedersen, Smagen af Nordjylland, Malene Mosbæk, Madkulturen og Christian Christensen, Coop, har smagt og vurderet på flere kriterier og udvalgt snapsen Frokost fra Nordisk Brænderi, frugtslikket Jordbærlæder fra Zenas-Pederholdt og marmeladen Hypen/havtorn fra Niels & Sinnes Univers.

”Vi vil fordoble andelen af lokale varer de kommende år. Derfor er vi gået på jagt efter mindre producenter og lokale ildsjæle. Denne første runde har vist os, at der er masser af aktiviteter i gang, og det lover godt for fremtiden, hvor vi kan være sammen om bedre mad.” siger food direktør Jens Visholm, Coop.

Afstemningen åbner 3. september på www.cooplokalevarer.dk. Her er også et overblik over alle nominerede produkter og sted og tidspunkt for de lokale smagedage. 

Vinderne i hver af de otte landsdele får en kontant præmie på 5.000 kr., og vinderen af finalen modtager en kontant præmie på 50.000 kr. Alle vindere får mulighed for at få solgt og markedsført varen i Coops butikker samt personlig rådgivning til videreudvikling af forretningen.

Fakta

Den lokale smagedag foregår i

Nordjylland - Aars
11. september 2015 kl. 15-18

Kvickly

Markedsvej 3

9600 Aars

De 24 nominerede produkter

Bornholm

Saften Økologisk Rabarber fra Bornholms Mosteri A/S, øllen Greenlight fra Svaneke Bryghus og Lehnsgaard Rapskimolie fra Lehnsgaard Rapsolie.

Fyn

Langelands Honning fra Mark Hansen, vinen Kuriosum fra Nyholmgaard Vin og Æblemost med jordbær fra Nybro Frugtplantage.

Hovedstaden og Nordsjælland

Akvavitten D Argentum fra Den Ny Spritfabrik A/S, Chilisovs fra Plantemageren I/S og Kvan Sirup fra Kvann Kompagniet.

Midt- og Vestsjælland

RÖS Gin fra Dyrehøj Vingaard I/S, Ølandshvede Fuldkorn fra Mejnerts Mølle A/S og MJÓD no. 1 fra Mjødbryggeriet Petersen & Sønner.

Midtjylland

Økologisk Hampeprotein fra Nybroggard, saften Rabarber fra Staarup Haandbryg og Rødbede Chutney fra Annas Gourmet.

Nordjylland

Snapsen Frokost fra Nordisk Brænderi, frugtslikket Jordbærlæder fra Zenas-Pedersholt og marmeladen Hyben/Havtorn fra Niels & Sinnes Univers ApS.

Syd- og Sønderjylland

Vinen ØKO ÆBLEAU fra Skærsøgaard, drikkeklar Single Saft med stikkelsbær fra Vibegaard I/S og Rosen Gelé fra Kroghspecialitet.

Sydsjælland og Lolland-Falster

Økologisk Æblecidereddike fra Bandholm Frugtplantage, Kernegaardens Fejø Æblemost fra Kernegaarden-Fejø Mosteri og frugtvinen Premium CRYO fra Østergård Vin.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk